Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
16/10-14   -   Pressemeddelelse

Fremtidens andelsbolig til debat i Odense

Andelshavere fra hele landet mødes til messe og landsmøde i Odense. Der er særligt fokus på to aktuelle temaer: Skal maksimalpriserne på andelsboliger afskaffes? Hvordan ser fremtiden ud for de foreninger, der er kommet i økonomiske problemer?

Danmarks første andelsboligmesse bliver afholdt i Odense den 25. oktober. Det bliver en festlig dag med aktiviteter og udveksling af erfaringer - men også med debat om tidens udfordringer for andelsboligforeningerne.

DEBAT OM BOLIGPRISER
Der er meget opmærksomhed om andelsboliger for tiden. Nogle foreninger kæmper med store problemer, mens andre er så attraktive, at folk står i kø for at få lov til at købe en bolig.

På andelsboligmessen kan man høre eksperter og politikere debattere fremtiden for andelsboligerne. Her er et af de store spørgsmål, om priserne på andelsboligerne skal sættes fri, og hvilke konsekvenser, det vil få for foreningerne.

MANGE AKTIVITETER
På messen kan man møde udvalgte firmaer, der har specialiseret sig i andelsområdet. De vil præsentere deres produkter og services, og de vil fortælle om, hvad de kan tilbyde foreningerne.

Samtidig er der interviews og foredrag om andelsboliger. Som noget helt særligt kan andelshaverne deltage i lynkurser om nogle af de udfordringer, der optager mange foreninger. Det er kurser om bl.a. lån, vedtægter og boligsalg.

ABF'S LANDSMØDE
Andelsboligmessen er arrangeret af ABF, som repræsenterer omkring halvdelen af landets andelsboligforeninger. Men både ABF's 100.000 medlemmer og alle andre interesserede er velkomne på messen.

ABF holder sit ordinære landsmøde som en del af messen. Her diskuteres fremtidens arbejde i ABF, og organisationens formandskab vælges.

**Fakta**
Andelsboligmesse
Odense Congress Center
25. oktober 2014, kl. 9.00 - 17.30
Messe.abf-rep.dk

Relevant information

Læs mere om andelsboligmessen
http://messe.abf-rep.dk

Program

Pressekontakt


Firma

ABF
Vester Farimagsgade 1
1606 København V, Danmark

  +45 33 86 28 30

http://www.abf-rep.dk

Modtag nyheder fra ABF på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater