11/06-14
-
Pressemeddelelse
Sporarbejder ved Klampenborg Station
Banedanmark tager om kort tid fat på et sporarbejde på Klampenborg Station. Vi skal ombygge ca. 300 meter af spor 1 og udskifte tre sporskifter i den sydlige ende af stationen. Spor og sporskifter er slidt og skal derfor fornyes. Desuden skal perrontunnelen under spor 2, 3 og 4 have ny fugtisolering. Vi går i gang med arbejdet fredag den 20. juni, og vi forventer at være færdige i slutningen af juli. Forinden etablerer vi byggeplads og skurby på p-pladsen ved Bellevuevej samt en oplagsplads på banearealet med indkørsel fra Slotsalleen.