17/09-14
-
Pressemeddelelse
Højere boligpriser i hele landet
Priserne på ejerboliger tager et spring frem i 2. kvartal 2014. På landsplan stiger huspriserne med 3,2 pct., mens ejerlejlighedspriserne stiger med 4,8 pct. i kvartalet. Priserne stiger i alle regioner - fra nord til syd og øst til vest, og det er regionerne uden for Hovedstaden, der kappes om de højeste prisstigninger. Det viser tal fra Boligmarkedsstatistikken for 2. kvartal 2014.