19/05-17   -   Pressemeddelelse

Ny aftale giver øget frihed om Fælles Mål i folkeskolen

Folkeskoleforligskredsen er enig om at løsne på bindingerne i Fælles Mål for at give skolerne og lærerne et større professionelt råderum til at tilrettelægge undervisningen. Samtidig fastholdes de faglige ambitioner for, hvad eleverne skal lære i folkeskolen. Det er resultatet af en ny bred politisk aftale om folkeskolens Fælles Mål.

Med aftalen fastholdes de 215 overordnede kompetencemål for, hvad eleverne skal kunne, som bindende, mens de 3.170 underligende færdigheds- og vidensmål gøres vejledende. På den måde vil de overordnede mål for, hvad eleverne skal kunne i fagene, være de samme, men med en øget frihed lokalt til at planlægge, hvordan man når dertil. Der ændres ikke på indholdet af hverken de 215 eller de 3.170 mål. Af hensyn til fagligheden og den almene dannelse ændres der ikke på reglerne om, at historiekanonen og dansk litteraturs kanon skal indgå i undervisningen. Dansk kultur og litteratur vil fortsat have en nøglerolle i folkeskolen.

"Det er godt at sætte faglige mål, og de mål, der gøres vejledende, kan stadig kvalificere den lokale planlægning af undervisningen. Men det har aldrig været meningen, at målene skulle benyttes som en rigid checkliste, der gjorde undervisningen mekanisk. Vores skoler og dygtige lærere skal have frihed til at levere levende undervisning af høj kvalitet. Derfor er jeg glad for, at vi som enig forligskreds nu kan levere på den efterspørgsel, der har været fra bl.a. lærere og KL om reelt at forenkle Fælles Mål. Nu har vi givet bolden op, men det er afgørende at kommunerne griber den og giver skolerne og lærerne den frihed, der er hensigten med aftalen," siger undervisningsminister Merete Riisager.

Lovforslaget om ændringen af bindingerne for Fælles Mål forventes fremsat ved Folketingets åbning i oktober 2017 med henblik på ikrafttrædelse fra den første hele måned efter vedtagelsen. Der foretages desuden en evaluering af Fælles Mål efter fire år. Evalueringen vil både have et kvantitativt og et kvalitativt sigte.

Aftalens indhold
Folkeskoleloven, bekendtgørelsen om Fælles Mål samt Undervisningsministeriets vejledninger ændres for at tydeliggøre det politisk tiltænkte hierarki mellem målene. Derudover gøres de underliggende færdigheds- og vidensmål vejledende.

Bindingsgraden i de forskellige niveauer af Fælles Mål vil dermed være følgende:
Niveau 1: De 215 kompetencemål
De 215 kompetencemål for, hvad eleverne skal tilegne sig af kompetencer i faget, er de overordnede gældende mål. Kompetencemålene vil fortsat være bindende og have hjemmel i folkeskoleloven. Af juridiske ordenshensyn fastsættes de 215 kompetencemål ikke i selve folkeskoleloven, men i bekendtgørelsen for Fælles Mål.

Niveau 2: De 866 færdigheds- og vidensområder
Under de 215 kompetencemål ligger de 866 færdigheds- og vidensområder, som i overskriftsform angiver afgørende elementer inden for kompetencemålene. Færdigheds- og vidensområderne vil fortsat være bindende områder, der hierarkisk hører under kompetencemålene og har hjemmel i folkeskoleloven. De fastsættes i bekendtgørelsen for Fælles Mål.

Niveau 3: De 3.170 færdigheds- og vidensmål
Under færdigheds- og vidensområderne ligger færdigheds- og vidensmålene. Færdigheds- og vidensmålene gøres vejledende og beskrives i ministeriets vejledningsmateriale til kommuner og skoler.
De to kanonlister i hhv. dansk og historie vil fortsat være obligatoriske at benytte i undervisningen. De såkaldte opmærksomhedspunkter, der beskriver det forventede minimumsniveau, som kræves for, at en elev kan følge med i undervisningen, med henblik på at der kan igangsættes nødvendige indsatser, fastholdes ligeledes som bindende.