Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
12/08-10   -   Pressemeddelelse

Ny uddannelse håndterer katastrofer

Hvis du drømmer om at arbejde med beredskab, at hjælpe andre i ofte livsvigtige situationer, så kunne Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen være noget for dig.

30. august 2010 påbegynder 45 elever deres uddannelsesforløb på Professionsskolen Metropol, hvor undervisningen i katastrofe- og risikomanagement finder sted. Det første kuld studerende kan om tre og et halvt år kalde sig beredskabsteknikere, mens der på papiret står, at de har fået en professionsbacheloruddannelse i Katastrofe- og Risikomanagement. Og dét er noget, der tiltaler 29-årige Tine Anto-nisen. Hun er blandt de kommende studerende på uddannelsens første årgang.

"Uddannelsen er relevant, og den lyder rigtig spændende. Jeg vil gerne ud i situationen og gøre en forskel. For eksempel med tsunamier eller kriseområder, hvor jeg kan organisere forholdene, så de bliver bedre," fortæller hun.

Beredskab i bagagen
Tine Antonisen har selv en beredskabsfaglig baggrund. Hendes far er beredskabschef ved Lollands Brandvæsen, og hendes mor er førstehjælpsinstruktør. Hun har selv arbejdet frivilligt i lokalberedskabet i Vordingborg, siden hun var 16 år, hun træner redningshunde, og har de sidste to år også undervist i førstehjælp.

Det er dog ikke nødvendigt at have en baggrund som Tine Antonisens for at komme ind på studiet. Uddannelsen er åben for alle, også selvom man ikke har arbejdet med beredskab før.

Stor glæde og høje forventninger
Det er ikke kun Tine Antonisen, der glæder sig til at begynde på den nye uddannelse. Uddannelsesleder Lars Zwisler glæder sig til at præsentere den nye uddannelse for de studerende.

"Min forventning er, at det bliver en succes. Det bliver en spændende og relevant uddannelse. Vi har sat overliggeren højt, så de studerende får en god faglig uddannelse," fortæller han.

Uddannelsen giver de studerende mulighed for at arbejde inden for et bredt område af beredskab, krisestyring og forebyggende arbejde i både Danmark og udlandet. Tine Antonisen pådrog sig en arbejdsskade i sit tidligere erhverv som elektriker, men det skræmmer hende ikke væk fra at blive beredskabs-tekniker.

"Det er mig, der kommer til at sætte folk i gang med at skrabe olie. Jeg ville rigtig gerne ud og gøre det selv, men hvis det er det tætteste, jeg kommer på at gøre en forskel, så er det fint. Jeg vil gerne forbedre situationer, selvom det kun drejer sig om de små dagligdagsting, der kan få hverdagen til at hænge sammen," forklarer Tine Antonisen.

Hun drømmer om at arbejde i en NGO og dermed komme ud i verden. Eller også vil hun gerne sidde i en kommunal beredskabsstyrelse i Danmark. Første skoledag skal dog overstås først. Selvom uddannelsen er helt ny, skræmmer det ikke den kommende studerende.

"Næh, tingene kommer, som de kommer. Nu kører vi bare på," siger Tine Antonisen.

- Katastrofe- og Risikomanager
- Uddannelsen tager tre og et halvt år inklusiv to praktikperioder
- Der optages 45 elever i henholdsvis august og februar måned hvert år
- Professionshøjskolen Metropol ligger i København N
- Uddannelsen giver adgang til job hos Falck, humanitære organisationer, NGO'er og beredskabscentre.

Relevant information

http://www.uvm.dk


Pressekontakt


Firma

Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K, Danmark

  33 92 63 29
  20 97 99 38

http://www.uvm.dk

Modtag nyheder fra Undervisningsministeriet på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire