Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
15/09-10   -   Pressemeddelelse

Projekt om kvindehandel vinder Pionerprisen

Tre lærere fra Københavns Åbne Gymnasium har fået Pionerprisen for et undervisningsprojekt om handel med mennesker over landegrænserne. Undervisningsministeren roser lærerne og eleverne for deres kreativitet og nytænkning.

Regeringen satser på entreprenørskab og innovation i de danske uddannelser. Danske børn og unge skal være dygtige idéudviklere og iværksættere. De skal kunne tænke på tværs af faglige felter og være innovative.

På Københavns Åbne Gymnasium har en 2.-g-klasse i 2009 opnået de kompetencer gennem et undervisningsprojekt om handel med især kvinder over landegrænserne, trafficking. Kvinderne udnyttes blandt andet til prostitution. Derfor modtog gymnasieklassens lærere den 14. september Undervisningsministeriets Pionerpris.

Prismodtagerne er Dorte Fensteen Nielsen, Jens Jakob Horsholt og Birte Schaumburg-Müller. Præmien er en studietur til USA.

Gennem undervisningsprojektet fik eleverne skabt debat ved at arrangere en happening, hvor de foregav at bortaktionere kvinder på Højbro Plads i København. Samtidig informerede de forbipasserende om fænomenet og samlede underskrifter ind mod handel med kvinder.

Undervisningsminister Tina Nedergaard glæder sig over projektet.

"Prisen går til tre lærere, der med et fremragende projekt har skabt nye rammer for undervisningen og vist, at de tør gå nye veje. De har opmuntret deres elever til at formidle et budskab om et verdensomspændende problem, som eleverne finder vigtigt. Samtidig har de unge fået ny viden om emnet ved at være kreative, modige og nytænkende. Deres projekt er interessant og et godt eksempel, der har gjort dem og deres elever til pionerer," siger ministeren.

Undervisningsministeriets Pionerpris 2010

Pionerprisen går hvert år til et undervisningsforløb med fokus på idéskabelse og iværksætteri, som formår at have kobling til omverdenen og kombinere forskellige fagområder.
Dommerne har lagt vægt på, at projektet på Københavns Åbne Gymnasium havde fokus på, hvad der er vigtigt for eleverne, at elevernes ressourcer blev sat i spil, at lærerne trådte ud af deres vante roller, og at der blev formidlet på flere niveauer.
Prisen blev overrakt på Pionerdagen, en inspirationsdag til fortsat arbejde med inddragelse af innovation i undervisningen.

Læs mere
pionerprisen.dk

Relevant information

http://www.uvm.dk


Pressekontakt


Firma

Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K, Danmark

  33 92 63 29
  20 97 99 38

http://www.uvm.dk

Modtag nyheder fra Undervisningsministeriet på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire