23/09-10
-
Pressemeddelelse
Uddannelser med udfordringer til alle
Hvordan sikrer vi udfordringer til alle? Det gav forskellige oplægsholdere deres bud på ved Sorø-mødet 2010. Oplæggene er nu samlet i publikationen "Uddannelse og udfordringer til alle - Hvor er din overligger?".
Bedre relation til erhvervslivet, mere forskningsbaseret undervisning i folkeskolen og tilbud til de særligt talentfulde. Det var nogle af budene på, hvordan vi sikrer uddannelser, der udfordrer alle, ved Sorø-mødet 2010.
I publikationen "
Uddannelse og udfordringer til alle - Hvor er din overligger?" er oplæggene fra årets Sorø-møde samlet.
Blandt oplægsholderne er:
Undervisningsminister Tina Nedergaard
Lars Goldschmidt, direktør i Dansk Industri
Kirsten Holmgaard, direktør for erhvervsskolen Mercantec
Jørn Neergaard Larsen, administrerende direktør for Dansk Arbejdsgiverforening.
Sorø-mødet 2010
Sorø-møde 2010 satte fokus på, hvordan vi sikrer udfordringer til alle - både de stærke elever, de svage elever og den store gruppe elever i midten lige fra folkeskolen til de videregående uddannelser.
Sorø-mødet finder sted hver sommer, hvor undervisningsministeren inviterer skolefolk, repræsentanter for erhvervslivet, eksperter, embedsmænd, praktikere og politikere til to dages debat på Sorø Akademi.
Relevant information
http://www.uvm.dk
Firma
Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K,
Danmark
33 92 63 29
20 97 99 38
http://www.uvm.dk