Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
04/10-10   -   Pressemeddelelse

Metalprisen gav kuldegysninger

Johnny Pedersen modtog overrasket guldmedaljen som årets bedste lærling inden for metalindustrien. Store smil, svedige hænder og en kæmpe anerkendelse fulgte med prisen.
Det gav genlyd i Den Sorte Diamants Dronningesal, da 400 sæt hænder hyldede vinderen af Metalindustriens Lærlingepris 2010. Johnny Pedersen fra Herningsholm Erhvervsskole blev i foråret udlært som industritekniker-maskin fra Vestas. Nu kan han også kalde sig vinder af Metalindustriens Lærlingepris.

"Jeg blev meget overrasket over nomineringen, og jeg havde overhovedet ikke regnet med, at jeg skulle vinde! Mit hjerte var godt nok langt oppe i halsen, og jeg forstår det ikke helt endnu. Det er en enorm anerkendelse, og det vil da klart være en stor motivation for mig og mine kollegaer fremover," sagde Johnny Pedersen.

Kuldegysninger for anerkendelse
35-årige Johnny Pedersen blev indstillet til prisen af sin faglærer. Han producerede sit svendeprojekt sammen med to andre lærlinge, og de tre lavede en gearkasse. Lærlingene skulle vise, at de kunne lave den nødvendige mekanik, og det gjorde de til karakteren 12/12.

"Jeg var exceptionel heldig. Jeg kom i en gruppe med to andre dygtige fyre, Jens og Dennis, og vi lavede svendeprojektet sammen. Vi fik meget ros af vores lærer og censor. Da de sagde, at det var det bedste produkt, de havde set i mange år, fik jeg kuldegysninger," forklarer Johnny Pedersen.

Talenter søges
Undervisningsminister Tina Nedergaard talte til de 25 nominerede, og hun understregede over for dem, at de var værdifulde og uundværlige i det danske samfund.

"At modtage Metalindustriens Lærlingepris er bevis på, at man har talent. Talenter skal opmuntres og plejes. Talenter skal udvikles, så vi får styrket eliten i vores samfund. Eliten er vigtig for os alle. Det er den, vi kan lade os inspirere af, så vi også kommer til at stræbe efter den høje kvalitet. I er rollemodeller og levende beviser på, hvor værdifulde og vigtige vores erhvervsuddannelser er," fastslog Tina Nedergaard.

---

Metalindustriens Lærlingepris

- Prisen blev uddelt for ottende gang i træk

- 266 elever har gennem årene modtaget prisen

- 200 elever blev indstillet til prisen i år, men kun 25 blev nomineret

- Alle nominerede modtager en pris. Der bliver uddelt en guldmedalje, fire sølvmedaljer og 20 bronzemedaljer

- Eleverne indstilles for deres svendeprøve eller afgangsprojekt, og de nominerede bliver valgt på baggrund af deres faglighed, samarbejdsevne i forhold til kollegaerne og deres motivation på skolen og arbejdspladsen.

Relevant information

http://www.uvm.dk


Pressekontakt


Firma

Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K, Danmark

  33 92 63 29
  20 97 99 38

http://www.uvm.dk

Modtag nyheder fra Undervisningsministeriet på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire