Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
13/12-10   -   Pressemeddelelse

Initiativer i Ungepakke II skal følges, og gode eksempler spredes

Ungepakke II skal holdes på rette kurs. Undervisningsministeren har derfor nedsat en følgegruppe, som skal følge udførelsen af initiativerne i Ungepakke II, så de gode eksempler kan spredes hurtigt.

Er de 15-17-årige i uddannelse eller beskæftigelse? Hvem henvender sig til e-vejledningen? Er der etableret 10.-klasser på erhvervsskolerne og hvordan?

Den type spørgsmål vil blive behandlet i en følgegruppe til Ungepakke II, som undervisningsminister Tina Nedergaard nu nedsætter. Gruppen skal følge udførelsen af initiativerne i Ungepakke II, så de gode eksempler kan spredes hurtigt.

Tina Nedergaard fremhæver, at arbejdet i følgegruppen desuden skal bidrage til at fremme dialogen mellem de mange forskellige parter, interessenter, foreninger og andre, der kan kvalificere opgaveløsningen.

"Flere unge end nogensinde tidligere gennemfører en ungdomsuddannelse. Det går den rigtige vej, og vi skal holde fast i denne fremgang. Derfor inviterer jeg nu alle de væsentligste aktører til at være med i en følgegruppe, så vi sammen kan sørge for, at de mange initiativer i Ungepakke II kommer til at virke efter hensigten," siger Tina Nedergaard.

Undervisningsministeren sidder selv for bordenden, når følgegruppen den 21. december 2010 mødes første gang. Gruppen begynder sit arbejde, samtidig med at der igangsættes en evaluering af initiativerne.

Følgende er inviteret til at deltage i mødet: KL, DA, LO, Danmarks Lærerforening, Danmarks Skolelederforening, Gymnasierektorforeningen, Danske Erhvervsskoler - Lederne, SOSU-Lederforeningen, UU Lederforsamlingen, Efterskoleforeningen og Produktionsskoleforeningen.

Ungepakke II
Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre indgik den 5. november 2009 finanslovsaftalen "Aftale om flere unge i uddannelse og job", hvori der er en række initiativer, som skal bringe flere unge i uddannelse og job.

Disse initiativer omtales almindeligvis som Ungepakke II. Af aftalen fremgår det, at der - for at tilvejebringe et grundlag, der reelt viser effekten af de enkelte initiativer i ungepakken allerede i etableringsfasen i 2010 - skal igangsættes en evaluering, som er baseret på løbende dataopsamling mv., der følger de enkelte initiativers implementering og forankring i praksis. Evalueringen skal munde ud i en samlet evaluering ultimo 2012.

Relevant information

http://www.uvm.dk


Pressekontakt


Firma

Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K, Danmark

  33 92 63 29
  20 97 99 38

http://www.uvm.dk

Modtag nyheder fra Undervisningsministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring. Indbygget AI-assistent.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater