Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
03/02-11   -   Pressemeddelelse

Flere skoler skal hejse det grønne flag

I marts 2011 inviterer Grønt Flag til to konferencer om, hvordan gymnasieskoler og læreruddannelsen kan få en grønnere profil. Nu har du og dit uddannelsessted muligheden for at sætte miljø og bæredygtighed på dagordenen via projekterne Grønt Flag Grøn Læreruddannelse og Grønt Flag Grøn Gymnasieskole. I marts bliver der afholdt to konferencer, hvor konceptet bliver præsenteret:

Grønt Flag Grøn Læreruddannelse den 3. marts 2011 kl. 9.30-16.00 på Severin Kursuscenter i Middelfart
Grønt Flag Grøn Gymnasieskole den 17. marts 2011 kl. 9.30-16.00 på Severin Kursuscenter i Middelfart.
Der vil være taler af blandt andet Jeppe Læssøe, professor ved Danmarks Pædagogisk Universitet, og Søren Smidt-Jensen, Dansk Arkitektur Center og projektleder for projektet Bæredygtige Byer.

Begge konferencer er gratis at deltage i, men man skal dog tilmelde sig i god tid per mail på groentflag@friluftsrådet.dk.

Mere bæredygtige uddannelser

I de sidste to år har syv gymnasier, hf'er og VUC'er samt tre læreruddannelser deltaget i projekterne og arbejdet for at gøre gymnasieskolerne og læreruddannelserne mere bæredygtige.

Grønt Flag er et partnerskab mellem Friluftsrådet, Miljøministeriet og Undervisningsministeriet. Konceptet bag Grønt Flag er, at miljøhensyn og bæredygtighed skal tænkes ind i skolens hverdag ikke alene i undervisningen men også på skolen som institution, så skolen hele tiden tager skridt frem mod at blive en mere bæredygtig institution.

Relevant information

http://www.uvm.dk


Pressekontakt


Firma

Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K, Danmark

  33 92 63 29
  20 97 99 38

http://www.uvm.dk

Modtag nyheder fra Undervisningsministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater