Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
15/04-11   -   Pressemeddelelse

Talent skal udvikles inden for alle felter

Arbejdsgruppen for talentudvikling i uddannelsessystemet har fremlagt en samlet strategi for talentudviklingen i de danske skoler og uddannelser.

Talentudvikling. Hvor står vi - og hvad bør der gøres?

Det er afgørende for Danmarks konkurrencedygtighed, at vi hele tiden er fremme i feltet inden for forskning, erhverv og alle andre områder.

Derfor skal alle børn og unge i det danske uddannelsessystem stimuleres og udfordres til at nå så langt som muligt på alle faglige niveauer og inden for alle fag.

I 2010 nedsatte daværende undervisningsminister Tina Nedergaard en talentarbejdsgruppe, der skulle samle og evaluere erfaringerne fra de seneste års mange talentprojekter på landets skoler og uddannelsesinstitutioner og udarbejde en samlet strategi for talentudviklingen i det danske uddannelsessystem.

Undervisningsminister Troels Lund Poulsen fastslår, at talentudvikling er et højt prioriteret område for regeringen.

"Vi har brug for højt kvalificerede og innovative medarbejdere, hvis vi skal klare os i den internationale konkurrence i fremtiden og fastholde det velfærdssamfund, vi kender. Det gør vi kun ved at se, opmuntre og anerkende talenterne og lade dem udvikle sig. Arbejdsgruppens forslag er i tråd med de ideer, som vi fra regeringens side har haft på dette område, og jeg vil konkret tage en række af forslagene med i de nuværende, politiske forhandlinger om folkeskolen," siger Troels Lund Poulsen.

Rektor for Professionshøjskolen Metropol Stefan Hermann er formand for arbejdsgruppen.

"Vi har haft en pædagogisk tradition uden et stærkt blik for talenterne. Styrker vi de talentfulde, løfter vi også de andre. Vi skal fremme en ny professionel dagsorden, hvor vi også går efter det ypperste; fra folkeskole over erhvervsskoler og gymnasier til professionshøjskoler, erhvervsakademier og universiteter. Det kræver et bredt og forankret partnerskab mellem uddannelsesverdenens aktører. Ikke kun i Folketinget," siger Stefan Hermann.

Arbejdsgruppen foreslår blandt andet:

At der indføres fuld linjeorganisering i 7. - 9. klasse.
At der skal undervises efter færre og mere enkle mål i undervisningen end de nuværende.
At der skal være en talentvejleder på hver skole.
At lærernes kompetencer til talentudvikling styrkes.
Definition af talenter
I Talentcamp05 defineres talenter som: "Børn og unge, der har særlige forudsætninger inden for et eller flere områder, og som går i normalskoler og -institutioner. Et talent er en person, som er god til noget og har mulighed for at blive en af de bedste, hvis potentialet stimuleres."

For yderligere oplysninger, kontakt:

Stefan Hermann
Formand for talentarbejdsgruppen
Tlf.: 2613 7397

Relevant information

http://www.uvm.dk


Pressekontakt


Firma

Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K, Danmark

  33 92 63 29
  20 97 99 38

http://www.uvm.dk

Modtag nyheder fra Undervisningsministeriet på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire