07/10-11
-
Pressemeddelelse
Børne- og undervisningsministeren besøger WorldSkills
Det danske håndværkerlandshold deltager i WorldSkills - VM i håndværk i London. Børne- og undervisningsministeren møder deltagerne og følger konkurrencerne.
Det danske håndværkerlandshold arbejder i disse dage intenst på at vinde medaljer ved WorldSkills - VM i håndværk i London.
Den 5.-6. oktober får de følgeskab af børne- og undervisningsminister Christine Antorini.
"Erhvervsuddannelserne gør en stor indsats for at uddanne dygtige håndværkere. Lige nu viser nogle af de allerdygtigste, at Danmark konkurrerer med verdenseliten inden for fagene. Der er vigtigt, at vi både anerkender og udvikler de praktiske fag og færdigheder, så vi fortsat kan uddanne håndværkere og skabe håndværksvirksomheder, der kan konkurrere blandt de bedste i et stadig mere globalt arbejdsmarked. Jeg glæder mig til at følge vores dygtige deltagere i London," siger Christine Antorini.
· World Skills afholdes fra den 4. til den 9. oktober 2011.
· Knap 1.000 unge fra 45 forskellige fag deltager.
· De 15 danske deltagere er nøje udvalgt og repræsenterer de danske erhvervsuddannelser inden for hver deres fagområde.
· Mesterskaberne finder sted hvert andet år og skal højne niveauet inden for fagene og få flere til at vælge en erhvervsuddannelse.
Yderligere oplysninger
Ulla Bødker, Pædagogisk konsulent, Tlf. 3392 5308, ulbod1(at)udst.dk
Relevant information
http://www.uvm.dk
Firma
Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K,
Danmark
33 92 63 29
20 97 99 38
http://www.uvm.dk