01/12-14   -   Pressemeddelelse

Gymnasieudspil: Gymnasier til fremtiden

Gymnasierne (stx, hhx, htx og hf) skal ruste de unge endnu bedre til at tage en videregående uddannelse. Det vil regeringen sikre ved at indføre færre og bedre studieretninger og ved at styrke elevernes faglige niveau.

Regeringen tager med sit nye udspil "Gymnasier til fremtiden" initiativ til at indrette de gymnasiale uddannelser på en mere enkel og overskuelig måde. Vi har gode gymnasier, men med det nye udspil vil eleverne møde en moderne undervisning af endnu højere kvalitet end i dag, og som i højere grad er orienteret mod omverdenen. Derudover skal eleverne i større omfang have de fag, der er nødvendige for at begynde på en videregående uddannelse. Regeringens udspil bygger videre på og forbedrer den reform af de gymnasiale uddannelser, der blev gennemført i 2005.

"Vi har fornyet folkeskolen og erhvervsuddannelserne. Næste skridt er at gøre gymnasierne endnu bedre, end de er i dag. Derfor gør vi det nemmere for eleverne at vælge de rigtige studieretninger, så de er klar til at søge de uddannelser, de gerne vil bagefter. Samtidig hæver vi det faglige niveau, særligt i matematik og naturvidenskab, så eleverne får de rette kompetencer. Vi vil også give mere tid til samarbejdet mellem lærere og elever. Sammen med et styrket grundforløb vil den øgede feedback hjælpe eleverne til en god start i gymnasiet," siger undervisningsminister Christine Antorini.

Som led i udspillet skal antallet af studieretninger således sænkes markant. I dag er der eksempelvis mere end 200 studieretninger bare på stx. Det gør studievalget uoverskueligt for eleverne. Med regeringens forslag reduceres antallet af studieretninger til cirka 90 på stx.

Derudover skal flere elever på stx og hhx have matematik på mindst B-niveau. Stx-elever skal desuden have et naturvidenskabeligt fag på mindst B-niveau, bl.a. for at forbedre deres videreuddannelsesmuligheder. Endelig foreslår regeringen, at unge ligesom på erhvervsuddannelserne fremover skal have et gennemsnit på mindst 02 i henholdsvis dansk og matematik ved prøverne i 9. eller 10. klasse for at blive optaget direkte på en gymnasial uddannelse.

For at give eleverne et bedre fagligt udbytte skal de have mere undervisning. Regeringen lægger i udspillet op til, at skolerne kan bruge den uudnyttede tid i eksamensperioden i 1g og 2g til undervisning. Skolerne får mulighed for selv at bestemme, hvordan størstedelen af den ekstra undervisningstid skal bruges, alt efter hvor der er størst behov for en ekstra indsats. Det kan fx være til talentforløb eller målrettede grammatik- eller matematikkurser.

Med udspillet vil regeringen nedsætte et udvalg, som skal udarbejde et forslag til en fremtidssikring af hf-uddannelsen. For at mindske frafald og give eleverne et bedre fagligt udgangspunkt for at kunne videreuddanne sig, skal udvalget blandt andet se på muligheden for at indføre spor rettet mod henholdsvis universitetsuddannelserne og erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser samt muligheden for at indføre standpunktskarakter og prøveudtræk.

Regeringens udspil skal overordnet sikre:

- Et forbedret grundforløb med styrket faglighed, evaluering og afklaring
- Et mere overskueligt gymnasium med færre studieretninger
- At alle studieretninger har faglig tyngde og en hensigtsmæssig kombination af fag
- Anvendelsesorienteret undervisning og mere virkelighedsnære prøveformer
- Mere feedback fra lærerne
- Flere undervisningstimer for at styrke det faglige niveau
- At skolerne arbejder ud fra fire klare mål
- Et karakterkrav på mindst 02 for at blive optaget
- En modernisering af hf-uddannelsen

Regeringen har indkaldt partierne i gymnasieforligskredsen til forhandlinger. Gymnasieforligskredsen består af regeringen
(Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Enhedslisten og Liberal Alliance vil også blive inviteret til forhandlingerne.