30/09-16
-
Pressemeddelelse
Stalking eller ikke stalking - det er spørgsmålet!
Foreningen Far kan meddele at hovedkilde i bog om stalking og hadefulde blogindlæg er dømt for bagvaskelse og har erkendt falsk anklage i retten.
Foreningen Far skal advare mod falske oplysninger i børnesager, herunder falske oplysninger om sociale organisationer. Alvoren ved de falske oplysninger er, at de misbruger sparsomme offentlige og frivillige ressourcer, hvorved de rigtige sager m/k ikke findes og behandles korrekt. Det er naturligvis heller ikke tilladt at viderebringe falske oplysninger.
Foreningen Far har ingen holdning til mænd eller kvinder, men respekt for mennesker og fokus på barnet. Vi har et ligeværdigt antal mænd og kvinder som frivillige, der ved at de fleste forældre i Danmark er fantastiske og elsker deres børn.
Der findes statistisk set en meget lille gruppe forældre m/k, som ofte enten har tabt personlige sager, har social arv og/eller som tilhører gruppen af ekstreme aktivister, der bruger metoder som misinformering, fabrikation af dokumentation, bagvaskelse, selvtægt og politisk motiveret had. Foreningen Far tager afstand fra sådanne metoder.
Foreningen Far deltager ikke i hadefuld debat eller tillader links. De sociale organisationer i Danmark er naturligvis heller ikke ansvarlige for hvem far og mor vælger at få barn med, selvom det til tider nærmest ser sådan ud. Vi har i Foreningen Far naturligvis hverken manualer, metoder eller had mod kvinder - eller mænd - men bruger vores tid og energi på ordentlighed - og et sandt børneperspektiv.
Foreningen Far oplever at de falske informationer ofte spredes i forbindelse med politiske lovændringer og modernisering, da det er den nemmeste måde at skabe tvivl hos politikerne og undgå lige muligheder for børn og fædre samt moderne familier på familie området. Det har jo virket før!
Relevant information
Foreningen Far har orienteret FN kvindekomiteen
https://mypresswire.com/dk/pressroom/28025/pressrelease/101759
Falske oplysninger
https://mypresswire.com/dk/pressroom/28025/pressrelease/101839
Om Foreningen Far
https://mypresswire.com/dk/pressroom/28025/pressrelease/101479
Pressekontakt
Foreningen Far
Presseansvarlig
26229730