HØRINGSSVAR om samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse
Foreningen Far har afgivet høringssvar i forhold til den politiske intention om at sikre samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse for børn og forældre. Foreningen Far redegøre i høringssvaret for typisk samarbejdschikane, forskningen og kommer med anbefalinger, hvis man politisk og ministerielt ønsker at genskabe tilliden og respekten for det familieretslige system.
Foreningen Far er enig med Folketingets partier i at barnets ret til begge forældre og forældrenes ansvar for at skærme barnet mod deres konflikter skal styrkes.
Det er forældrenes pligt at sikre, at barnet ikke gøres til et våben i relationen mellem dem. Derfor skal samarbejdschikane, herunder forældrefremmedgørelse, i forældreansvarssager i højere grad end i dag stoppes og i de mest udtalte tilfælde, hvor dette er til barnets bedste, have en konsekvens for den forælder, der med vedvarende grundløs chikane forhindrer barnets kontakt med den anden forælder.
Foreningen Far konstatere samtidig at det er politikerne, ministeriet og myndighedernes pligt at sikre, at lovgivning og praksis er forebyggende, ligeværdig og at retssikkerheden er til stede foruden at gældende konventioner skal overholdes. Der kan kun herved træffes korrekte afgørelser på et sagligt og oplyst grundlag, som er bedst for barnet og hele familien.
Det er nødvendigt politisk og ledelsesmæssigt at erkende at der sker forskelsbehandling i det familieretslige system og forældreansvarsloven i forhold til bopæl og samværsforældre samt at der sker indirekte forskelsbehandling af børn og fædre. Det er kun ved erkendelse af forskelsbehandlingen muligt at genskabe tilliden og respekten samt en succes i det familieretslige system. Det burde være sket for længst og det er her man finder det helt store potentiale for menneskelige og offentlige besparelser.
Foreningen Far præcisere i høringssvaret at der forskningsmæssigt er opstillet følgende opmærksomhedspunkter for identifikation af samværschikane og forældrefremmedgørelse.
1. Barnet begynder på eller afviser og undgår kontakt med en forælder.
2. Der har tidligere været en positiv relation mellem barn og forælder.
3. Der er ikke tale om misbrug, omsorgssvigt eller manglende forældreevne hos forælderen.
4. Der opleves flere af 17 adfærdstegn hos udøverne.
5. Der opleves 8 tegn på manifestation af samarbejdschikanen og forældrefremmedgørelsen.
Personer som udøver samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse vil opleves at bruge flere af disse adfærdstegn.
• Udøveren taler dårligt om den anden forælder.
• Udøveren begrænser barnets kontakt med den anden forælder.
• Udøveren forstyrrer barnets kommunikation med den anden forælder.
• Udøveren begrænser omtalen af den anden forælder.
• Udøveren tilbageholder accept, når barnet viser interesse for den anden forælder.
• Udøveren fortæller at den anden forælder ikke elsker barnet.
• Udøveren giver barnet det indtryk at barnet må vælge mellem sine forældre.
• Udøveren giver barnet det indtryk, at den anden forælder er farlig.
• Udøveren tvinger barnet til at afvise den anden forælder.
• Udøveren taler med barnet om voksenemner.
• Udøveren beder barnet om at udspionere den anden forælder.
• Udøveren beder om at holde på hemmeligheder overfor den anden forælder.
• Udøveren henviser til den anden forælder ved deres fornavn.
• Udøveren omtaler stedforælder som barnets "mor" eller "far".
• Udøveren prøver at få barnets navn ændret for at fjerne tilknytning til den anden forælder.
• Udøveren underminerer den anden forælders autoritet.
• Udøveren tilbageholder medicinske, sociale eller andre oplysninger fra den anden forælder og myndighederne.
Der er 8 adfærdstegn hos barnet på manifestation af samarbejdschikane og forældrefremmedgørelsen er følgende.
• Barnet nedværdiger og gentager en kritik af forælderen til rådgivere, børnesagkyndige, advokater og domstolen.
• Barnet bruger svage, useriøse og til tider absurde rationaliseringer for barnets afvisning af forælderen.
• Barnet har manglende ambivalens vedrørende både den begunstigede forælder og den anden forælder dvs. barnet betragter den ene forælder som god og den anden forælder som dårlig.
• Barnet hævder kraftigt, at beslutningen om at afskære den ene forældre er deres alene.
• Barnet har fravær af skyldfølelse over den uhøflige, sårende behandling af forælderen.
• Barnet støtter den udøvende forælder i forældrenes uenigheder.
• Barnet gengiver udøverens fortællinger i form af "lånte scenarier" dvs. fremsætter identiske beskyldninger mod den afviste forælder.
• Barnet afviser forælderen og dennes familie.
Foreningen Far opstiller i høringssvaret sine anbefalinger til at forebygge samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse.
Foreningen Far finder det derudover positivt at der gives mulighed for at afholde børnegrupper og børnesamtaler i barnets nærmiljø samt at placeringen af samtalerne ikke invadere barnets frirum. Foreningen gør opmærksom på at det er ledelseskulturen og praksis i Familieretshuset som er årsag til manglende kontaktbevarende samvær indenfor få uger, hvor børn og fædre ofte mister kontakt, stik imod den politiske intension.
Foreningen Far gør opmærksom på vigtigheden af genetablering af samvær ved mistet kontakt og automatisk ansøgning om kontaktbevarende samvær og midlertidigt samvær, da forældrene ikke er klar over hvad de skal gøre og hvordan. Der skal derudover ske undersøgelse af de mange påstande om psykisk vold og ukorrekte krisecenter sager, da de ofte handler om samlivsophør og andre ting f.eks. følelser, egen barndom, diagnoser, jalousi og taktisk brug af det familieretslige system som forskelsbehandler børn og fædrene samlivsophør.