09/04-15
-
Pressemeddelelse
Tusindevis af børn og gode fædre har ikke fået erstatning
Børn og gode fædre har i årtier været udsat for en heksejagt af advokater, psykisk ustabile forældre der lyver og Statsforvaltningen i Danmark. Som Malthe Thomsen og hans familie har det ofte kostet op imod 1 mio. kr. i advokatudgifter, transport og tabt arbejdsfortjeneste uden at de har fået erstatning eller hjælp. I nogle tilfældet har det kostet dem livet.
Hvad er planen med dem Politikere, Børnerådet, Statsforvaltningen, Advokatsamfundet og Lisbeth Zorning - eller kigger vi bare på?
En far har med overskriften "Mor(d) er den bedste løsning!" aktuelt sendt følgende brev til Socialudvalget og formanden for danske familie advokater, som bakker Statsforvaltningens beslutning op om, at det er i orden at myrde og få tildelt den fulde forældremyndighed.
Kære Lone.
Jeg er en blandt 1000vis af primært fædre og samværsforældre, der har mistet både forældremyndigheden og samværet med de børn vi er fædre til. Vi har mistet pga. udokumenterede beskyldninger fra vores eks. koner. Dokumentarprogrammerne der er blevet vist på DR og TV2 viste med al tydelighed Statsforvaltningens manglende empatiske evner til at indrømme fejl, fordi den hele tiden dækker sig ind under lovgivningen og bruger "barnets tarv" som en slags mantra for at alle dens medarbejdere er kvalificeret i deres arbejde. Men virkeligheden er en anden for 1000vis af børn.
I mit eget tilfælde var begge mine børn til samtale 3 gange. De 2 første gange underkendte de deres mors ønske om at ændre på det oprindelige 7/7 samvær. Efter 2 underkendelser tilbageholdt deres mor dem i 8 måneder. I den perioden blev alt skærpet fra morens side med en liste af udokumenterede beskyldninger. Dette bl.a. bakket op af en velkendt advokat som i dag er død.
Efter 8 måneder uden at jeg havde set mine børn blev de kaldt til møde i Statsforvaltningen og som "en naturlig selvfølge" havde de ændret holdning. Hele dette forløb har resulteret i at jeg ikke har set mine døtre i snart 7 år.
Og nu kommer du og andre bedrevidende fra Statsforvaltningen og fortæller at forældremyndighed er i orden og retslig retfærdigt at få tildelt selv efter at ha' myrdet den anden forælder. Og dette bl.a. med argumentet om at "det er det bedste for barnet".
Jeg har ikke myrdet nogen. Derimod blev jeg udokumenteret beskyldt for ting, der kunne sætte mig i samme kategori som faren der myrdede sin ex kone. Og jeg blev af Statsforvaltningen dømt ude som far til mine døtre. Det eneste jeg reelt var oppe imod var en eks. kone og hendes advokat som løj. Men alligevel blev jeg dømt ude som om jeg havde begået en forbrydelse.
Du og andre involverede der vil forsvare mord, som værende til gavn for børnenes bedste har mistet jordforbindelsen. Det påstås af Statsforvaltningen at de ingen beføjelser har til at stoppe en konfliktsituation mellem 2 forældre. Hvis det er tilfældet så haster det med en ny lovgivning, ny struktur og ledelse på området. For når mord kan gøres til noget naturligt, så er der lang vej hjem for os fædre, der blot vil være forældre for vores børn.
Med venlig hilsen
En god far
Foreningen Far har aktuelt i en sag, hvor Statsforvaltningen efter TV2 og DR udsendelserne nødvendigvis har måtte erkende fejlbehandlingen, spurgt Statsforvaltningens direktion om man er parat til at betale erstatning.
Foreningen Far afventer på 2. måned svar fra Statsforvaltningens direktion og anbefaler Økonomi og Indenrigsminister Morten Østergaard at træde i karakter, som politisk leder og Minister for Statsforvaltningen.
Luk Statsforvaltningen - jo før jo bedre - og skab en familie domstol med kvalitet. Sørg for uvildig undersøgelse af Statsforvaltningens sager de seneste 10 år og giv erstatning i fejlsagerne for advokatudgifter, transport og ophold, tabt arbejdsfortjeneste og psykiske men til børn og gode fædre.
Danmark står ellers om nogle år ikke kun med den største offentlighedsskandale vi har set i Danmark, men - også - med en menneskerettighedssag og et endnu større erstatningskrav for ikke at have handlet, men bare at have kigget på. Vi misbruger lige nu i Danmark sparsomme offentlige ressourcer på falske sager, forældres usandheder og manglende offentlig ledelse. Vi finder herved ikke de rigtige sager.
Malthe Thomsen har i New York krævet 48 mio. d.kr. i erstatning. Det er samme beløb som politikerne har givet til Statsforvaltningen i et naivt forsøg på konfliktmægling i bare to af Statsforvaltningens afdelinger. Samme instans skal mægle som behandler sagerne og træffer afgørelser - som i årevis intet har gjort ved egen fejlkultur eller oplyst politikerne om behovet for radikale lovændringer.
Foreningen Far kan oplyse at Statsforvaltningen senest har gjort det muligt for børn at få en børne bisidder - HVIS ALTSÅ MOR GODKENDER DET! i samarbejde med mors børns tarv. Her er der jo nok de ansvarlige borgere i Danmark, som vil mene at en ansvarlig direktør for Statsforvaltningen burde sige STOP!
Relevant information
Malthe Thomsen kræver 48 mio. i erstatning i New York
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2015/04/05/062851.htm
Åbent brev til Morten Østergaard, Minister
https://mypresswire.com/dk/pressroom/28025/pressrelease/93015