Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
20/10-21   -   Pressemeddelelse

Teknikentreprenør opruster på de tværfaglige projekter



Rune Kristensen er ny mand på posten som projektchef i PMO-afdelingen hos GK Danmark. Med solid erfaring i projektstyring fra Kemp & Lauritzen skal han sikre optimalt samarbejde mellem fagområderne, så entreprenøren udvikler sig til en af de helt store spillere på markedet inden for totalentrepriser

Som led i teknikentreprenøren GK Danmarks overordnede strategi om at samle koncernen til ét GK er den erfarne projektstyrer Rune Kristensen blevet ansat som projektchef i den tværfaglige entreprise-enhed PMO, der blev etableret sidste år for at for at sikre, at kompetencer og ressourcer udnyttes mere systematisk og struktureret.

Rune Kristensen, 45, kommer fra en lignende stilling i Kemp & Lauritzen og skal være med til at fortsætte udviklingen af PMO-afdelingen, der skal sikre en samlet kultur med optimalt samarbejde på tværs af entreprenørens fagområder VVS, ventilation og køling.
- Hos GK Danmark har vi ambitioner om at blive en af de førende installatører inden for tekniske totalentrepriser, og for at blive en stærk spiller på det marked må man have et stærkt samarbejde på tværs af fagområderne. Rune Kristensen har netop solid erfaring med at udmønte tværfaglige strategier og samarbejder, der bidrager til at skabe de synergier, som skaber værdi for kunderne og bedre bundlinje hos os selv. Derfor er han den helt rigtige mand til stillingen som projektchef, siger regionsdirektør Kim Kruse Hallengreen, der står i spidsen for GK’s PMO-afdeling.

Tværfagligt samarbejde sikrer effektive byggepladser
Rune Kristensen har en stærk faglig baggrund med en uddannelse som elektriker i bagagen. Ikke længe efter svendebrevet var i hus, videreuddannede han sig til stærkstrømsingeniør, og efter endt uddannelse arbejdede han i fire år hos NH Gruppen A/S som tilbudschef, før han skiftede til Kemp & Lauritzen. Senest som projektudviklingschef, hvor han har været med til at drive samarbejdet på de tværfaglige entrepriseopgaver. Han er derfor ikke kun en erfaren leder, men også en fagligt stærk kapacitet, der kan ”tale sproget” ude på pladsen.
- Grundet min erfaring fra tværfaglige projekter har jeg opbygget en stor forståelse for kompleksiteten, som er vigtig ved ledelse af et tværfagligt projekt. Som projektchef er udfordringen at få installatørerne til at tale det samme sprog. For det er som regel ude på byggepladserne, at projekterne forsinkes, når de forskellige faggrupper ikke forstår og respekterer hinandens udfordringer, siger Rune Kristensen.

Stærkt potentiale for totalentrepriser
At det lige blev GK Danmark, som blev næste trin i Rune Kristensens karriere, skyldes ifølge ham selv, at virksomheden ikke kun har et stort potentiale inden for de tekniske totalentrepriser, men også modet til at udfolde det.
- Jeg har været gennem processen med at drive en kultur mellem de forskellige faggrupper sammen én gang før, og derfor ved jeg, at det kræver meget af virksomheden. GK Danmark har nogle skarpe profiler og et stærkt bagland i Norden. Netop dét gør, at vi har et godt udgangspunkt for at blive en stærk spiller i markedet for totalentrepriser, og jeg glæder mig til at være med på rejsen, siger Rune.

Privat bor Rune Kristensen i Roskilde med sin hustru Signe og parrets to døtre. Fritiden bruges på blandt andet på cykling og badminton.

Fakta om GK Danmark
• GK Danmark og GK Rør er selskaber i den nordiske GK Gruppen, der er familieejet. Koncernen er opkaldt efter den norske stifter Gunnar Karlsen og omsætter på nordisk plan for godt 6,1 mia. NOK.
• I 2005 købte den norske koncern Ventilationsgruppen A/S i Danmark, der blev stiftet på Fyn i 1991 og gennem årene havde etableret afdelinger i Jylland og på Sjælland. I dag beskæftiger koncernen godt 200 medarbejdere i Danmark og omsætter for ca. 350 mio. DKK.
• GK Danmark tilbyder alle former for energiløsninger til såvel nybyggeri som renovering lige fra rådgivning, kortlægning af energiforbrug, løsningsforslag, udførelse, dokumentation og eventuel administration af tilskudsansøgninger. Herudover forestår GK hele processen med energioptimering i samarbejde med certificerede energimærkekonsulenter, så der er fuld dokumentation for indsats og resultater.
• GK er totalleverandør af installationer i hele livscyklussen med egen produktion inden for ventilation, køl, VVS og sprinkler. Fokus er på teknikentrepriser og service i et livscyklusperspektiv.
• Et centralt fokusområde er optimering af indeklima såvel i erhvervs- og industribygninger som i kontor- og større boligbyggerier, herunder komfortventilation, boligventilation og industrianlæg, der kan håndtere bl.a støv og røg samt modvirke træk, lyd og støj.
• GK Danmark har kompetence inden for renrums-teknologi, der er nødvendigt i forbindelse med opgaver på sygehuse og laboratorier samt inden for fødevareproduktion og medicinalindustrien.
• Blandt kunderne er både offentlige kunder og erhvervskunder som Coop, Four FM, HD ejendomme og Tryg Forsikring. Herudover løser GK opgaver for samarbejdspartnere blandt total- og hovedentreprenører eksempelvis i forbindelse med Ceres Byen i Aarhus og Kamstrup Water World.
• GK Danmark er ISO-9001 certificeret inden for alle aktiviteterne i virksomheden.
• Læs mere på www.gk.dk

Relevant information

Hjemmeside
http://www.gk.dk


Billeder


Pressekontakt

Kim Kruse Hallengreen
Regionsdirektør / Markedchef
  40 38 79 78

Firma

GK Danmark A/S
Ørbækvej 268 C
5220 Odense SØ, Danmark

  +45 6614 2412

https://www.gk.dk

Modtag nyheder fra GK Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater