21/11-16
-
Pressemeddelelse
Afmeld og book fra mobilen: Rudersdal vil gøre op med tomme haller
På skemaet står der, at der skulle spilles håndbold, men hallen er tom. Mange kommuner oplever, at idrætsfaciliteter og andre lokaler bliver booket, uden at de bliver brugt fuldt ud. Det er også tilfældet i Rudersdal Kommune, hvor de oplever, at faciliteter kan stå tomme, selvom de burde være i brug. Kommunen indfører nu i samarbejde med it-virksomheden KMD en løsning til foreninger og private, der skal sikre, at kommunens idrætshaller og lokaler bliver bedre udnyttet og samtidigt gøre det muligt for kommunens borgere at booke lokaler til børnefødselsdagen eller et slag badminton med naboen via mobilen.