Get your own press room

Get your own press room
06/11-18   -   Press releases

Specialbiler og skudklare salutkanoner – kom til stor specialbilsauktion på lørdag



Mere end 100 sjældne og flotte specialkøretøjer kommer under hammeren, når Campen Auktioner lørdag den 10. november afholder en af Danmarks største specialbilauktioner. Det er dog ikke kun køretøjer, der bliver solgt på auktionen. 10 flotte og velholdte kanoner fra Danmarks Mindste Kanonlaug kommer også på blokken.

Cirka 90 specialbiler, 16 motorcykler, 6 veterantraktorer, et amfibiekøretøj og 10 kanoner kommer under hammeren, når Campen Auktioner lørdag den 10. november afholder en af deres store og traditionsrige specialbilauktioner på Myntevej 2, 8920 Randers NV.

- Traditionen tro kommer der mange unikke og sjældne specialkøretøjer under hammeren til auktionen. Kataloget favner bredt med mange forskellige bilmærker og årgange, så der er noget for enhver smag og rig mulighed for at lave en god investering, fortæller Finn Campen, direktør og auktionarius ved Campen Auktioner.

Særligt fra kataloget kan blandt andet nævnes en Corvette C3 Collectors Edition fra 1982, en Lotus Esprit Turbo 2,2 S4 fra 1994, en MG MGB Roadster fra 1976, en Morris 1000 Pick-up fra 1961, en Porsche 911 Carrera Targa 4S fra 2007 samt en helt unik og specialbygget Ford F100 V8 fra 1969, der er købt fra en kendt ”customizer” i USA.

Kanonlaug sælger ud
Udover de mange specialkøretøjer kommer der også 10 flotte og velholdte kanoner på auktion. De skudklare salutkanoner kommer fra Danmarks Mindste Kanonlaug, der er ved at rydde op og derfor bortauktionerer over halvdelen af sin samling, der alle er registrerede og tilladte hos Våbenkontoret i Holstebro. Kanonerne er den del af Danmarks største privatejede samling.

- Rapperterne til otte af kanonerne har jeg selv lavet i massivt egetræ, og tre af kanonerne, katalognummer 1005, 1007 og 1010, har i 2014 været brugt til salutering af Dronning Margrethe. Vi har gennem de sidste fem års tid investeret rigtig meget tid i de her kanoner, så det er lidt vemodigt at skulle af med dem, men det er på tide, at de kommer videre. Der skal jo være plads til nye projekter, fortæller Per Holm, formand for Danmarks Mindste Kanonlaug. Han fortsætter:

- Til auktionen kommer jeg til at stå ved kanonerne både før, under og efter auktionen, så hvis man har spørgsmål angående ejerskab af kanoner eller lignende, så er jeg til rådighed for gode råd.

Praktisk information
Auktionen finder sted lørdag den 10. november på Myntevej 2, 8920 Randers NV. På dagen åbnes dørene for eftersyn kl. 9.00. Her vil der være mulighed for at se bilerne og få dem startet op, før auktionen starter kl. 11.00.

Det er muligt at afgive forhåndsbud på Campen Auktioners hjemmeside www.campenauktioner.dk indtil fredag den 9. november kl. 20.00. På hjemmesiden kan man også se hele det spændende katalog og de mange andre auktioner, som vi har kørende lige nu.

Pressen er velkommen på dagen, hvor der vil være rig mulighed for at lave interviews med sælgere, købere og vores direktør og auktionarius Finn Campen. Der vil også være mange gode fotomuligheder, når bilerne bliver startet op, og når auktionen går i gang.

P.S. Der må frit benyttes tekster, fotos og grafik fra pressemeddelelse og auktionskatalog.



Relevant information

Link til auktionskataloget:
https://campenauktioner.hibid.com/catalog/135769/2000-fysisk--specialbilauktion--randers-/?

Link til Campen Auktioners hjemmeside:
https://www.campenauktioner.dk/

Danmarks Mindste Kanonlaugs side på Youtube, hvor kanonerne
https://www.youtube.com/channel/UCmf_8PhwgGVcZoFfvlhZdpA/videos?sort=dd&view=0&shelf_id=0


Images


Press contacts


Company

Campen Auktioner A/S
Myntevej 2
8920 Randers NV, Danmark

  +45 22 71 55 55
  +45 22 543 543

http://campenauktioner.dk

Receive news from Campen Auktioner by mail

Sign up here
Our mission is to streamline and disseminate all kinds of press and business information and make it available to all on all available platforms.

about MyPressWire