03/11-15
-
Pressemeddelelse
Silas Holsts nye stjernekollega er fundet
Efter en lang og intens jagt for at finde Danmarks nye musicalstjerne til Broadway-musicalen Hairspray, kan det nu afsløres, at rollen er gået til 19-årige Nanna Rossen. I et startfelt på 300 piger er Nanna Rossen gået hele vejen. Hun har fået rollen som Tracy Turnblad, der brænder for at synge og danse og ikke lader sig slå ud af, at hun skiller sig ud fra flertallet. Nanna kan se frem til at leve musicaldrømmen ud, hvor hun skal spille sammen med et stjernebesat hold, der udover Silas Holst, tæller navne som Martin Brygmann, Lene Nystrøm, Julie Zangenberg og Caroline Henderson. Der er gallapremiere på Hairspray i Tivolis Koncertsal 10. marts 2016. Herefter tager den storsælgende musical over broen og får premiere i Jyske Bank Boxen i maj 2016.