20/06-16
-
Pressemeddelelse
Tivoli inviterer til årets hyggeligste sankthans for hele familien
Når Tivoli den 23. juni fejrer midsommer, bliver der oplevelser for både børn og voksne. Allerede om eftermiddagen kan de små - og store - grine sammen til hele fire børneforestillinger, og resten af dagen kan familien nyde skøn musik i Koncertsalen eller i Harmonipavillonen, tage en tur i Tivolis forlystelser, spise på en af restauranterne eller bare gå rundt i Haven, der lige nu står allersmukkest med grønne trækroner og tusindevis af blomster. Traditionen tro bliver det store bål på Tivoli Søen tændt 21:30, mens Københavns Drengekor fylder den lyse sommeraften med midsommersang. Det hele rundes af med det flotte lysshow, Tivoli Illuminationer.