22/08-16
-
Pressemeddelelse
Sensommer rock med Aura og Dúné
Det er to stærke danske navne, som indtager Fredagsrock den 26. august. Siden deres første single Bloodlines udkom, har Dúné sat et markant aftryk på den danske musikscene. Det samme gælder sangerinden Aura, som strøg til tops med sit debutalbum Columbine. Med hits som Geronimo, Song for Sophie og In Love with the World har Aura sunget sig ind i mange hjerter, og nu er hun tilbage med nyt materiale. I juni udgav hun singlen Love Somebody, som vil sprede sig i Tivoli fredag aften.