30/04-14
-
Pressemeddelelse
Der er dømt familiehygge med masser af kage, når Gammel Estrup inviterer til Mors Dag
Hele familien kan være med, når Gammel Estrup - Herregårdsmuseet har fokus på kage på Mors Dag 11. maj. I Riddersalen kan man nyde kaffe og kage ad libitum, og i Herregårdskøkkenet kan man besøge Husjomfruen, der bager i det store brændekomfur. Hvis man ikke er bange for at få fedtede fingre, kan man lave sine egne marcipanbrød i konfektværkstedet, og har man en god familieopskrift, kan man deltage i kagekonkurrencen i Orangerierne.