Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
10/06-21 - Pressemeddelelse

Solidt årsregnskab styrker Gottlieb Paludan Architects’ internationale ambitioner

Til trods for den generelle nedlukning af samfundet i 2020, har Gottlieb Paludan Architects oplevet økonomisk vækst og en solid tilgang af opgaver, både nationalt og internationalt. Det positivt årsresultat har ført til investeringer i nye forretningsområder, der skal understøtte virksomhedens vision om at blive den førende arkitektrådgiver i Norden indenfor infrastruktur.

03/05-21 - Pressemeddelelse

Ny tegnestuechef hos Gottlieb Paludan Architects

Clement Bue Maali er tiltrådt som tegnestuechef hos Gottlieb Paludan Architects. Han får ansvar for den daglige ledelse og for at sikre kvalitet og fremdrift i arkitektvirksomhedens projekter. Clement kommer til at indgå som en del af et fornyet ledelsesteam hos Gottlieb Paludan Architects, som også omfatter to nyligt udnævnte kreative direktører og en kommende, ny administrerende direktør.

14/04-21 - Pressemeddelelse

Ny administrerende direktør hos Gottlieb Paludan Architects

Arkitekt Mette Lyng Hansen bliver ny administrerende direktør hos Gottlieb Paludan Architects. Mette Lyng Hansen er i dag leder af C.F. Møller Architects afdeling i København og hun tiltræder hos GPA i juni måned i år. Ansættelsen er led i et ledelsesmæssigt generationsskifte, der skal fremtidssikre Gottlieb Paludan Architects og ruste arkitektvirksomheden til yderligere international vækst.

07/04-21 - Pressemeddelelse

To nye kreative direktører hos Gottlieb Paludan Architects

To stærke profiler fra egne rækker indtræder som kreative direktører hos Gottlieb Paludan Architects, når Thomas Bonde-Hansen og Tine Kjærulff Bay tager over efter Jesper Gottlieb og sætter sig i spidsen for det kreative arbejde i arkitektvirksomheden. Udnævnelsen skal styrke virksomhedens faglige, arkitektoniske udvikling og sikre en fortsat høj kvalitet i det daglige designarbejde.

14/01-21 - Pressemeddelelse

Gottlieb Paludan Architects satser internationalt på brodesign

Arkitekt og infrastrukturspecialist Christian Ernst er pr. 1. januar 2021 ansat som leder af Gottlieb Paludan Architects’ nyetablerede team for brodesign og mobilitet. Det nye team skal bidrage til at konsolidere virksomhedens stærke position indenfor infrastrukturdesign og videreudvikle de internationale aktiviteter på bro-området.

17/12-20 - Pressemeddelelse

Gottlieb Paludan Architects forbereder generationsskifte og øger fokus på internationale markeder

Gottlieb Paludan Architects har i de senere år, sammen med AFRY-koncernen, udviklet sig i en stadigt mere international retning og er nu klar til et mere målrettet fokus på internationale markeder. En ny organisation og en ny administrerende direktør skal ruste virksomheden til denne satsning.

25/09-20 - Pressemeddelelse

Udvikling af fremtidens arbejdsliv kræver nuanceret og tværfaglig viden

Derfor har Gottlieb Paludan Architects i Danmark og Norge gennemført kvalitative medarbejderundersøgelser hos egne medarbejdere og i moderselskabet AFRY. Her er omkring 1.200 medarbejdere blevet spurgt om deres personlige oplevelser med hjemmearbejde under forårets COVID-19 nedlukning.

24/09-20 - Pressemeddelelse

Danske arkitekter vinder Wienerberger Brick Award for anden gang i træk

Gottlieb Paludan Architects har netop modtaget den internationalt anerkendte arkitekturpris Wienerberger Brick Award 20 for det markante murværk i Delfts nye stadsarkiv. Dette er anden gang i træk Gottlieb Paludan Architects hædres for international teglarkitektur.

17/04-20 - Pressemeddelelse

Gottlieb Paludan Architects og AFRY udformer ny færgeterminal i Stockholms Gamla Stan

Stockholm by er anlagt på øer, holme og skær og færgetrafikken er derfor en væsentlig del af byens kollektive transportsystem. Gottlieb Paludan Architects og AFRY har fået til opgave at udforme en ny terminal, som skal være knudepunkt for færgetrafikken og samtidig fungere som et nyt mødested i Stockholms ældste bydel.

17/12-18 - Pressemeddelelse

Gottlieb Paludan Architects vinder konkurrence om brodesign i Storbritannien

Gottlieb Paludan Architects’ design ’The Framing Bridge’ vandt førstepræmie blandt 120 indkomne forslag fra 19 lande i åben designkonkurrence om nye gangbroer for Network Rail, som ejer og driver 32.000 km af jernbanenettet i England, Wales og Scotland.

27/11-18 - Pressemeddelelse

Danske infrastruktur-specialister designer nye metrostationer i Oslo

I samarbejde med norske L2 Arkitekter, har Gottlieb Paludan Architects har vundet to ud af seks stationer på den nye tunnelbane-linje Fornebubanen i Oslo. Teamet har fået første præmie i designkonkurrencen om både Skøyen og Vækerø stationer på det, som bliver Oslos største udbygning af kollektiv transport i mange årtier.

30/05-18 - Pressemeddelelse

Danske arkitekter vinder Wienerbergerpris i kategorien ’Building outside the box’

Siden 2004 har Wienerberger Brick Award været centrum for at hædre teglarkitektur. Prisen, der uddeles hvert andet år, er i år blandt andet givet til Gottlieb Paludan Architects og deres svenske samarbejdspartner Urban Design for det spektakulære projekt Värtaverket.

13/03-18 - Pressemeddelelse

Danske arkitekter bag Hamburgs nye vartegn for grøn energi

Et nyt resurse- og energicenter skal bidrage til et grønnere Hamburg. Centret, der bliver byens nye grønne energi-vartegn, markerer et skift fra traditionel affaldsforbrænding til en mere integreret udnyttelse af de energiresurser, der findes i vores affald.

09/01-18 - Pressemeddelelse

Gottlieb Paludan Architects bliver en del af ÅF

Ingeniør- og designvirksomheden ÅF overtager ejerskabet af Gottlieb Paludan Architects, der fortsætter som selvstændig arkitektvirksomhed og får en central rolle i ÅF’s styrkede fokus på arkitektur og design.

05/12-17 - Pressemeddelelse

Värtaverket vinder endnu en international pris

Gottlieb Paludan Architects modtager nu igen hæder for sit spektakulære design af det svenske kraftvarmeværk Värtaverket. Denne gang tildeles virksomheden den svenske kakkelpris, Stora Kakelpriset, der årligt uddeles til arkitekter, der bruger kakler og fliser på en ny og inspirerende måde.

07/12-16 - Pressemeddelelse

GPA vinder arkitektkonkurrence om Ringsted Torv

Gottlieb Paludan Architects har vundet konkurrencen om en ny pavillon på Ringsted Torv. Vinderforslaget giver Ringsted et nyt, markant samlingssted for alle byens borgere og skaber nye rumlige kvaliteter på torvet.

02/11-16 - Pressemeddelelse

International pris til Nørreport Station

Gottlieb Paludan Architects og COBE Architects modtager den prestigefyldte 'World Architecture News Awards' (WAN Awards) for arbejdet med Nørreport Station i København.

18/10-16 - Pressemeddelelse

International arkitekturpris til Københavns nye, grønne kraftværk

Ved en ceremoni i London i weekenden modtog Gottlieb Paludan Architects den fornemme pris LEAF award 2016 for BIO4, Københavns nye, biomassefyrede kraftværk på Amager.

08/07-16 - Pressemeddelelse

Tre danske infrastrukturprojekter er nomineret til internationale designpriser

Tre af Gottlieb Paludan Architects store projekter er nomineret til præstigefyldte internationale priser. Nørreport Station er nomineret til den engelske lyspris Darc Awards, Byens Bro i Odense er nomineret til den prestigefulde World Architecture Festival Award, og det endnu ikke opførte BIO4 ved Amagerværket er nomineret til LEAF's (Leading European Architecture Forum) arkitekturpris.

29/06-16 - Pressemeddelelse

Danske arkitekter bag nyt stationsprojekt i Amsterdam

Gottlieb Paludan Architects har i samarbejde med den hollandske tegnestue Office Winhov vundet konkurrencen om en større ombygning og udvidelse af Amstel Station i den hollandske hovedstad. Projektet omfatter både renovering af en eksisterende, bevaringsværdig stationsbygning og anlæg af en helt ny stationsbygning og med 3800 nye cykelparkeringspladser.



Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater