Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
08/12-16 - Pressemeddelelse

Det nye nationalbibliotek kommer til at hedde Det Kgl. Bibliotek

Kulturminister Mette Bock har besluttet, at det nye, samlede nationalbibliotek og Danmarks største forskningsbibliotek, som ser dagens lys per 1. januar 2017, skal bevare det historiske navn Det Kgl. Bibliotek. Biblioteket er et resultat af sammenlægningen af Det Kongelige Bibliotek i København og Statsbiblioteket i Aarhus under ledelse af direktør Svend Larsen.

05/12-16 - Pressemeddelelse

Hækkeløber løb med Kulturministerens Idrætspris

Sara Slott Petersen vinder Kulturministerens Idrætspris 2016 for sine historiske præstationer i år og for at være ambassadør og eksponent for den danske eliteidrætsmodel. Prisen på i alt 100.000 kr. er i dag uddelt ved Kulturministerens Idrætsreception.

24/11-16 - Pressemeddelelse

Forskningspris til bogserie om nydelsesmidlernes Danmarkshistorie

Kulturministeriets forskningspris, Julius Bomholtprisen, overrækkes i dag til seniorforsker ved Den Gamle By, dr.phil. Annette Hoff for hendes banebrydende forskningsarbejde om nydelsesmidlernes danmarkshistorie, som indtil videre har resulteret i tre bind om hhv. chokolade-, te- og kaffehistorie.

23/11-16 - Pressemeddelelse

Over 300.000 stemmer på Danmarkskanonen

Den sidste uge har befolkningen stemt på de samfundsværdier, som de vil have med i Danmarkskanonen. I alt er der afgivet 326.298 stemmer, og 66.301 unikke brugere har besøgt afstemningssiden www.danmarkskanon.dk i perioden 15-22. november 2016.

18/11-16 - Pressemeddelelse

85,6 mio. kr. til kulturpakke på regeringens finanslov

Regeringen og Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti afsætter på finansloven for 2017 i alt 85,6 mio. kr. i perioden 2017-2020 til en kulturpakke, der vil styrke dansk kulturarv - bl.a. i form af økonomisk støtte til Gl. Estrup, Den Gamle By, Bornholms Museum og Fregatten Jylland. Med 2,6 mio. kr. i tilskud årligt vil koldkrigsbunkeren Regan Vest i fremtiden blive åben for danskerne.

16/11-16 - Pressemeddelelse

Hvem løber med Kulturministerens Idrætspris 2016?

Den 5. december uddeles Kulturministerens Idrætspris 2016 i forbindelse med den årlige idrætsreception. Vinderen af prisen bliver fundet blandt 13 indstillede kandidater.

15/11-16 - Pressemeddelelse

20 værdier udvalgt til Danmarkskanon-afstemning

Nu kan befolkningen stemme om, hvilke samfundsværdier, der skal udgøre den endelige Danmarkskanon. Seks kuratorer har motiveret de i alt 2425 forslag fra befolkningen og har udvalgt 20 overordnede samfundsværdier. Hygge, håndværk og plads til forskellighed er iblandt.

14/11-16 - Pressemeddelelse

Idrætsdanmark står sammen i kampen mod matchfixing

Mere end 60 idrætsklubber støtter op om Stop Matchfixing-kampagnen, når de i uge 46 stiller op til et særligt holdfoto. Kulturministeriet, DIF, Anti Doping Danmark, Danske Spil og DBU står bag den landsdækkende kampagne, der sætter fokus på aftalt spil.

07/11-16 - Pressemeddelelse

Public service-udvalgets rapport "Public service de næste 10 år"

Public service-udvalget offentliggør i dag sin rapport om public service i den nye medievirkelighed.

02/11-16 - Pressemeddelelse

Stor nordisk kultursatsning skydes i gang i London

Nordisk kultur bliver udforsket på kryds og tværs, når Southbank Centre i London nu offentliggør første del af programmet for Nordic Matters, der igennem hele 2017 vil give et stort britisk publikum mulighed for at udforske nye sider af den nordiske kultur.

01/11-16 - Pressemeddelelse

Kulturministeren lykønsker danske vindere af Nordisk Råds priser

Danmark løb med to ud af de fem priser, som Nordisk Råd uddelte i DR Koncerthuset. Hans Abrahamsen modtog musikprisen, mens app'en 'Too Good To Go' vandt miljøprisen.

01/11-16 - Pressemeddelelse

Over 2200 forslag til Danmarkskanon fra hele landet

Befolkningen har nu foreslået de vigtigste samfundsværdier, traditioner og begivenheder til Danmarkskanonen. Der er kommet i alt 2274 forslag fra hele landet. Blandt de mange forskellige forslag findes fx dansk håndværkstradition, foreningsliv, mangfoldighed, frisind, hygge, sangkultur og ytringsfrihed.

01/11-16 - Pressemeddelelse

1,5 mio. kr. til formidling af den dansk-vestindiske historie

Næste år markeres 100-året for salget af Jomfruøerne til USA, og kulturministeren uddeler nu midler til at formidle historier om blandt andet slavehandelen, om kolonitidens betydning i Danmark og om den danske administration af øerne.

10/10-16 - Pressemeddelelse

Jazz for børn og prisbelønnet akkordeonspiller på kulturnatten

Kig forbi Kulturministeriet på Kulturnatten i København, og oplev blandt andet trommeslageren Jeppe Gram og multiinstrumentalisten Gustaf Ljunggren, når de optræder sammen for første gang.

03/10-16 - Pressemeddelelse

Bertel slår rekord - 7.853 dage som minister

Den 6. oktober 2016 har Bertel Haarder sammenlagt siddet som minister i 7.853 dage - det giver ham rekorden som den længst siddende minister siden parlamentarismens indførelse i 1901. Det fejres med en reception på Thorvaldsens Museum d. 5. oktober.

30/09-16 - Pressemeddelelse

Danmark nominerer Brian Mikkelsen til posten som Vicepræsident for WADA

Danmark har i dag nomineret tidligere kulturminister, justitsminister samt økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen til posten som vicepræsident for det internationale anti-doping agentur, WADA.

29/09-16 - Pressemeddelelse

Den Hirschsprungske Samling får ny direktør

Kulturministeriet har ansat Gertrud Oelsner som ny direktør for Den Hirschsprungske Samling.

27/09-16 - Pressemeddelelse

Taskforce skal finde langsigtede løsninger for orkesterlandskabet

Kulturminister Bertel Haarder har sat den internationalt anerkendte chefdirigent Giordano Bellincampi i spidsen for en orkestertaskforce, der skal sætte landsdelsorkestrenes udfordringer under lup.

21/09-16 - Pressemeddelelse

De to ministre Ellen Trane Nørby og Bertel Haarder sætter fokus på den åbne skole

Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby og kulturminister Bertel Haarder sætter nu fokus på potentialet i at inddrage omverdenen i undervisningen og iværksætte samarbejdsaktiviteter mellem folkeskolen og kultur- og foreningslivet. Det sker med en ny ansøgningsrunde til kommunale projekter, der sætter fokus på samarbejdet mellem folkeskoler og lokalsamfundet, og med ministerbesøg til udvalgte projekter.

12/09-16 - Pressemeddelelse

Danmark får et samlet Nationalbibliotek

Kulturminister Bertel Haarder samler per 1. januar 2017 Danmarks to største national- og forskningsbiblioteker - Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek - i én organisation under navnet Nationalbiblioteket. Statsbibliotekets nuværende direktør, Svend Larsen, skal stå i spidsen for det nye bibliotek, der vil bevare sin fysiske placering i Aarhus og København.



Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater