Grønlands Lufthavne får mere medieomtale
Publiceret 19/05-2015 af Rene Hjetting
Grønlands Lufthavne driver 13 lufthavne og flere end 40 helikopterlandingspladser over hele Grønland. Dertil kommer hoteldrift, servicevirksomhed over for mine- og olieselskaber, toldfri handel og mange andre aktiviteter. De beskæftiger ca. 450 medarbejdere og omsætningen nærmer sig en halv mia. kr.
Hans Henrik Lichtenberg, som er kommunikationschef i Grønlands Lufthavne udtaler: - Siden begyndelsen af 2013 har Grønlands Lufthavne benyttet sig af MyPressWire ud fra et ønske om at systematisere kontakten til pressen og særlige målgrupper.
Vi bruger også MyPressWire´s konsulenter til strategisk rådgivning om udsendelse af materiale til pressen. Vi benytter derudover værktøjerne på MyPressWire til at opdele målgrupper, så vi kan målrette vores information til præcist de personer og organisationer, der har behov for dem.
Lufthavnsdrift stiller nogle meget skrappe krav til præcision i informationsgange og rettidighed. Vores erfaring er, at MyPressWire ikke blot er en kommunikationskanal, men et sæt redskaber der understøtter vores forretnings bestræbelser på at kunne handle med rettidigt og med præcision.
Og det skal måske også nævnes, at vi får mere presseomtale end nogensinde før, afslutter Hans Henrik Lichtenberg med at sige.
Om
Rene Hjetting
Har arbejdet med PR, online markedsføring og sociale medier de seneste 12 år og har hjulpet mange mennesker og virksomheder til succes med sin rådgivning. René er også forfatter til bogen: Sådan får du succes med PR og sociale medier.