Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
15/06-17 - Pressemeddelelse

Få indblik i din krop og hjælp med at forbedre kostundersøgelser

DTU Fødevareinstituttet efterlyser deltagere til en undersøgelse, der skal forbedre den måde, data bliver indsamlet på i de nationale undersøgelser af danskernes kost- og aktivitetsvaner. Undersøgelsen skal vurdere, hvilken af to metoder der er bedst til at registrere, hvad folk spiser og drikker. Deltagerne får ved at deltage et indblik i deres krop gennem målinger af energiforbrug, fedtprocent, muskelmasse og aktivitetsniveau.

29/05-17 - Pressemeddelelse

Stor global interesse i online kursus om antibiotikaresistens

På ét år har mere end 14.000 kursister fra hele verden lært om, hvordan bakterier udvikler og spreder resistens, og hvordan man tester bakterier for resistens. Det er sket via et gratis online kursus, som er udviklet på DTU Fødevareinstituttet. Instituttet har yderligere to online kurser i støbeskeen.

23/05-17 - Pressemeddelelse

LED-lamper skal give bedre velfærd i svinestaldene

Specialudviklede LED-lamper, der giver svin en ekstra dosis D-vitamin, skal mindske dødeligheden hos pattegrisene og forbedre søernes velfærd i drægtighedsperioden, hvilket også kan forbedre avlernes økonomi. Lamperne bliver udviklet i et projekt, DTU Fødevareinstituttet leder. Projektet har fået mere end syv millioner kroner i GUDP-støtte.

05/04-17 - Pressemeddelelse

DTU Fødevareinstituttet er lukket dagene før påske

DTU Fødevareinstituttet flytter og er derfor lukket fra mandag den 10. til og med onsdag den 12. april 2017. Instituttet flytter i uge 15 alle kontorarbejdspladser fra Mørkhøj til DTU Lyngby Campus og vil fra den 18. april have ny hovedadresse. Alle laboratoriefaciliteter vil være flyttet i løbet af de kommende måneder.

28/03-17 - Pressemeddelelse

Mikroalger har stort potentiale som ingrediens i fiskefoder

Industrielt fremstillede mikroalger kan blive en bæredygtig ingrediens i fiskefoder, viser et projekt fra DTU Fødevareinstituttet. I projektet er koncepter udviklet til at dyrke, høste, tørre og opbevare to typer af alger, der er rige på protein, antioxidanter og omega 3 fedtsyrer.

24/03-17 - Pressemeddelelse

Værktøj beregner hurtigt og nemt fødevarers varedeklarationer

Et gratis værktøj udviklet på DTU Fødevareinstituttet kan hjælpe fødevarevirksomheder med hurtigt og nemt at beregne de oplysninger, der skal stå på en fødevares varedeklaration. Værktøjet er udviklet for Miljø- og Fødevareministeriet.

23/03-17 - Pressemeddelelse

Børn og unge spiser flere søde sager i weekenden

Danske børn og unge spiser generelt sundere end ved årtusindskiftet, især fordi deres kost i dag indeholder dobbelt så meget fuldkorn og mindre sukker. Indtaget af søde sager er dog steget i weekenden og har medført en yderligere skævvridning af kostvanerne mellem hverdag og weekend. Det viser tal fra DTU Fødevareinstituttet.

21/03-17 - Pressemeddelelse

Salmonella i svinekød kan opdages på den halve tid

En ny metode udviklet på DTU Fødevareinstituttet halverer den tid, det tager slagterier at teste for sygdomsfremkaldende salmonellabakterier i svinekød. Testen kan spare slagterierne penge, bl.a. ved at kødet kommer hurtigere på markedet, hvilket samtidig reducerer omkostninger til drift af kølerum.

02/03-17 - Pressemeddelelse

DTU-aktie i at EU stempler fire stoffer som hormonforstyrrende

På dansk forslag har EU i februar 2017 besluttet at anerkende, at fire phthalater er hormonforstyrrende for mennesker. DTU Fødevareinstituttet har bidraget med en væsentlig del af dokumentationen til forslaget. Beslutningen er første skridt på vejen til en strammere regulering af brugen af stofferne i forbrugerprodukter.

23/02-17 - Pressemeddelelse

Kroppen optager ikke genetisk materiale fra vores mad

Et studie fra DTU Fødevareinstituttet finder ikke belæg for, at genetisk materiale fra vores mad bliver optaget i kroppen og derved får mulighed for f.eks. at ændre kroppens evne til at regulere kolesterol-stofskiftet eller påvirke immunsystemet.

07/02-17 - Pressemeddelelse

Protein lige vigtig selvom appetitten skrumper med alderen

Selvom portionsstørrelserne bliver mindre, når appetitten svinder med alderen, skal mængden af protein på tallerkenen forblive konstant. Det er nødvendigt, for at folk over 65 år får så meget protein, som de Nordiske næringsstofanbefalinger foreskriver, viser beregninger fra DTU Fødevareinstituttet.

02/02-17 - Pressemeddelelse

Kedelig nordisk førsteplads til Danmark for rygning og alkohol

Danmark indtager en kedelig førsteplads som det land i Norden, hvor flest voksne ryger dagligt og oftest drikker alkohol. Det viser den anden fællesnordiske undersøgelse med sammenlignelige resultater om kost, fysisk aktivitet og overvægt, som DTU Fødevareinstituttet har stået i spidsen for. Den seneste dataindsamling har også undersøgt voksnes ryge- og alkoholvaner.

25/01-17 - Pressemeddelelse

Flere svært overvægtige i Norden

Flere voksne er blevet svært overvægtige i Norden. Det viser en fællesnordisk befolkningsundersøgelse af kost, fysisk aktivitet og overvægt, som DTU Fødevareinstituttet har stået i spidsen for. Som voksen er det blevet næsten ligeså almindeligt at være overvægtig som normalvægtig i Norden, og hver tredje voksen bevæger sig for lidt.

24/01-17 - Pressemeddelelse

Bliv klogere på hvordan One Health gør verden sundere

Kursister fra hele verden vil bruge en del af deres sommer i Danmark på at lære, hvordan One Health konceptet bruges til at løse problemer, der har betydning for sundhed og velfærd for mennesker, dyr og miljø. Eksperter fra DTU og Københavns Universitet er undervisere på sommerskolen, og forelæsere udefra vil give et globalt perspektiv på emnet.

19/01-17 - Pressemeddelelse

Flere voksne i Norden spiser usundt

Flere voksne i Norden spiser usundt. Det viser den anden fællesnordiske undersøgelse med sammenlignelige resultater om kost, fysisk aktivitet og overvægt, som DTU Fødevareinstituttet har stået i spidsen for. Mens børn i Norden er bedre end voksne til at spise efter de officielle anbefalinger, er den sociale ulighed i kosten vokset markant blandt børn.

11/01-17 - Pressemeddelelse

Opfindsomhed og omtanke gør skolemad sundere

Opfindsomhed og omtanke er nogle af de ingredienser, der kan give sortimentet i skolers madordning et sundhedsmæssigt løft. Det viser en undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet af seks skolers indsats med at gøre maden rigere på fuldkorn, frugt og grønt. Fødevarestyrelsen bruger erfaringerne fra undersøgelsen til at udforme en ny guide til sundere mad i skolen.

05/01-17 - Pressemeddelelse

Forbedrede mælkesyrebakterier skal give mere velsmagende oste og gavne miljøet

Mælkesyrebakterier er med til at give en lang række mejeriprodukter den rette smag, konsistens og holdbarhed. Et nyt projekt vil udnytte restprodukter fra mejeriproduktionen til at producere aromastoffer, som kan tilsættes forskellige mejeriprodukter. Innovationsfonden har investeret 5,5 millioner kr. i projektet, der skal gøre mejeriproduktion mere bæredygtig. DTU Fødevareinstituttet leder projektet.

21/12-16 - Pressemeddelelse

Fødevareallergi skal forebygges og behandles

I dag er det ikke muligt at forebygge eller behandle fødevareallergi. Det vil et nyt projekt nu forsøge at ændre på og dermed øge livskvaliteten for allergikere verden over. Innovationsfonden har bevilget 17 millioner kr. til projektet, som DTU Fødevareinstituttet er projektleder for.

15/12-16 - Pressemeddelelse

Mere grønt og mindre salt gør kantinemåltider sundere

Mængden af frugt og grønt, som kantinegæster på landets arbejdspladser lægger på deres frokosttallerkner, er vokset i løbet af ti år. Ændringen har været med til at reducere energitætheden i maden, så den er nærmere de internationale anbefalinger. Det viser en undersøgelse af kantinemåltiders ernæringsmæssige kvalitet, som DTU Fødevareinstituttet har lavet for Fødevarestyrelsen.

07/12-16 - Pressemeddelelse

Restprodukt kan give bryggerier ny indtægtskilde

Bryggerier kan sikre sig yderligere indtjening med et nyudviklet kompaktfilter, som skånsomt og økonomisk udvinder fibre, protein, sukker, antioxidanter og vitaminer i restproduktet mask fra ølproduktionen. Maskinen er baseret på opfindelser udviklet på DTU Bryghus, som har til huse på DTU Fødevareinstituttet. DTU spinoutvirksomheden DACOFI har erhvervet licens til fire patenter, der beskytter teknologien.



Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire