Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
01/12-16 - Pressemeddelelse

Ingen salmonellainfektioner fra danske æg

Af det rekord lave antal registrerede fødevarebårne salmonellatilfælde for 2015 er ingen tilskrevet danske æg. Det er første gang i salmonellasmittekilderegnskabets næsten 30-årige historie, at det er sket. Udlandsrejser er til gengæld fortsat det, der gør flest danskere syge med salmonella, viser den årlige rapport om forekomsten af zoonoser - sygdomme, der kan smitte fra dyr og fødevarer til mennesker. Rapporten er udarbejdet af DTU Fødevareinstituttet i samarbejde med Statens Serum Institut og Fødevarestyrelsen.

29/11-16 - Pressemeddelelse

Dansk overvågning af antibiotika vigtig i kampen mod resistens

Den danske overvågning af antibiotikaforbrug og -resistensudvikling blandt dyr, mennesker og fødevarer har de sidste 20 år gjort det muligt - på et videnskabeligt grundlag - at søsætte initiativer til at bekæmpe antibiotikaresistens. DTU Fødevareinstituttet, DTU Veterinærinstituttet og Statens Serum Institut er parterne bag DANMAP-overvågningsprogrammet. Programmet var det første af sin art i verden og fremhæves ofte i udlandet som det gode eksempel.

24/11-16 - Pressemeddelelse

Dansk supermarkedsbrød er blevet mindre salt

Saltindholdet i hvede- og rugbrød på danske supermarkedshylder er faldet med 10% i løbet af fem år. Det viser en undersøgelse, DTU Fødevareinstituttet har lavet i samarbejde med Fødevarestyrelsen. Brødproducenternes frivillige indsats for at bruge mindre salt betyder, at tre ud af fire af de industrielt producerede hvedebrød og stort set alle rugbrødene lever op til Nøglehullets krav til saltindhold. I undersøgelsen er den samme udvikling er ikke set i brød fra bagerforretninger.

23/11-16 - Pressemeddelelse

Dansk frugt og grønt indeholder færrest sprøjterester

Ved at gå efter varer med danske flag i frugt og grøntafdelingen kan forbrugerne sikre sig en kost med færre sprøjterester. Danske afgrøder indeholder nemlig fortsat generelt færre sprøjterester end udenlandske, viser årets Pesticidrapport 2015 fra Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet.

18/11-16 - Pressemeddelelse

Tarmens bakterier påvirker vores forbrænding

Mus, der overtager tarmbakterier fra overvægtige mennesker, bliver tykkere end mus, der overtager normalvægtiges tarmbakterier, selv om musene får den samme kost. Det bekræfter et studie fra DTU Fødevareinstituttet, som samtidig søger nye vinkler på årsagerne til denne sammenhæng.

15/11-16 - Pressemeddelelse

Danske dyr får stadig mindre antibiotika

Antibiotikaforbruget til danske dyr er fortsat faldet i 2015, især fordi svin får en stadig mindre mængde antibiotika. Derimod har alvorlige sygdomsudbrud blandt danske slagtekyllinger og mink resulteret i et større forbrug til disse dyr. Det viser den årlige DANMAP-rapport fra Statens Serum Institut, DTU Veterinærinstituttet og DTU Fødevareinstituttet, som i år udgives for 20. gang.

09/11-16 - Pressemeddelelse

Forskere og forretningsudviklere skaber innovation i fødevarevirksomheder

Fødevarevirksomheder i Region Sjælland kan i et nyt projekt få gratis ekspertbistand til at udvikle innovative fødevareprodukter og -teknologier. Projektet, som er finansieret af EU og Region Sjælland, skal styrke beskæftigelsen og øge væksten i fødevarebranchen i regionen. DTU Fødevareinstituttet er en af partnerne bag projektet.

08/11-16 - Pressemeddelelse

Nyt partnerskab vil fremme fødevaresikkerheden globalt

DTU Fødevareinstituttet er gået sammen med Lunds Universitet, Hong Kong Polytechnic University og University of Bologna i et partnerskab, der vil arbejde for at fremme den globale fødevaresikkerhed. Partnerne vil samle universiteternes ekspertise og ressourcer for at tackle nogle af de mest presserende fødevaresikkerhedsudfordringer.

28/10-16 - Pressemeddelelse

Næsten alle sprøjterester i fødevarer i EU er under tilladte niveauer

Sprøjterester er ikke fundet i mere end halvdelen af næsten 83.000 fødevareprøver, som EU's medlemslande har udtaget til pesticidkontrol i 2014. Kun i cirka 3% af prøverne er overskridelser fundet af de tilladte grænseværdier. Det viser en undersøgelse fra den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets, EFSA.

18/10-16 - Pressemeddelelse

Er det virkelig vanilje?

Om vanilje er dyrket i naturen eller er syntetisk fremstillet kan afsløres med en analysemetode udviklet på DTU Fødevareinstituttet, der kortlægger produktets kemiske profil. Det er muligt at bruge metoden til at sikre, at forbrugere får, hvad de betaler for, og til at sikre producenter mod at billige efterligninger udgiver sig for at være den ægte vare.

13/10-16 - Pressemeddelelse

DANMAP seminar om antibiotikaforbrug og -resistens

Kom til seminar om antibiotikaforbrug og -resistens i Danmark, som DTU Fødevareinstituttet, Statens Serum Institut og DTU Veterinærinstituttet holder den 15. november 2016 i anledning af den internationale antibiotikauge. Oplægsholderne vil fremlægge de seneste resultater fra den danske overvågning af forbruget i dyr og mennesker samt forekomsten af resistente bakterier i dyr, fødevarer og mennesker (DANMAP). En ny national antibiotikakampagne vil også blive introduceret. Årets DANMAP-rapport er den tyvende, siden overvågningsprogrammet blev lanceret.

21/09-16 - Pressemeddelelse

Øllen for glutenallergikere og folk, der hader øl

Den formentlig første glutenfri øl lavet udelukkende på umaltet havre er udviklet på DTU Bryghuset. På grund af dens ukarakteristiske smag, appellerer den også til folk, som normalt ikke kan lide øl. Mere arbejde er dog nødvendigt, før den er klar til kommerciel produktion. DTU Bryghuset har til huse i DTU Fødevareinstituttet.

14/09-16 - Pressemeddelelse

Pris for at forudsige kemiske stoffers skadelige effekter uden forsøgsdyr

Computermodeller udviklet på DTU Fødevareinstituttet kan forudsige en lang række af de skadelige effekter, forskellige kemiske stoffer kan forårsage. Det har ført til øget viden, der kan bruges til at prioritere og vurdere tusinder af kemiske stoffers sikkerhed verden over uden brug af forsøgsdyr. For arbejdet med at udvikle modellerne har forskere på instituttet modtaget en pris fra Danmarks 3R-Center. Centeret har som formål at finde alternativer til dyreforsøg.

12/09-16 - Pressemeddelelse

Symposium sætter fokus på tarmbakterier og sundhed

Et symposium i København til november stiller skarpt på samspillet mellem tarmens bakterier og udvikling af kost- og livsstilrelaterede sygdomme. Oplægsholdere fra hele Europa vil fremlægge de nyeste studier, som kan belyse samspillet mellem tarmens bakteriesammensætning og menneskers sundhed. Det danske strategiske Gut, Grain and Greens (3G) forskningscenter, som ledes af DTU Fødevareinstituttet, og Det Danske Diabetes Akademi er værter for symposiet.

07/09-16 - Pressemeddelelse

Antioxidanter i blæretang kan give fødevarer bedre smag

Blæretang fra danske farvande indeholder antioxidanter, som effektivt kan forhindre at fedtstoffer i en række produkter bliver harske, hvilket kan give en ubehagelig smag og lugt. Det viser et ph.d.-studie fra DTU Fødevareinstituttet. Mere forskning i antioxidanternes struktur og virkning er dog nødvendig, før fødevare-, kosmetik- og medicinalindustrien kan tage dem i brug.

05/09-16 - Pressemeddelelse

Pesticidbelastningen stadig lavest i danske afgrøder

Dansk frugt og grønt er generelt mindre belastet med pesticidrester end tilsvarende importerede afgrøder på det danske marked. Det fremgår af en undersøgelse, DTU Fødevareinstituttet har lavet for Fødevarestyrelsen. Pesticidrester i frugt og grønt, der sælges i Danmark, udgør dog ikke en sundhedsrisiko, når man spiser en gennemsnitlig og varieret kost - uanset hvor afgrøderne er fra.

31/08-16 - Pressemeddelelse

Plantebaserede kosttilskud spises som 'forsikring'

Blandt brugere af plantebaserede kosttilskud er troen på en påstået gavnlig effekt den overvejende motivation for at spise tilskuddene. Mange opfatter dem som en slags forsikring mod forskellige lidelser, viser en undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet. Generelt har brugere af plantebaserede kosttilskud kun en begrænset viden om både det specifikke tilskud, de spiser, og de generelle anbefalinger for indtag af kosttilskud.

25/08-16 - Pressemeddelelse

Kortlægning af fødevarers DNA kan afsløre fup

En kortlægning af DNA'et i en fødevare vil i fremtiden kunne bruges til at undersøge, om produktet indeholder de ingredienser, varedeklarationen lover. Udstyret til at kortlægge produkters DNA-profil kan dog ikke bruges rutinemæssigt endnu. Det er for dyrt og kræver specialistviden at analysere resultaterne. I takt med at udstyret bliver billigere og teknologien nemmere at anvende, kan DNA-profiler blive et udbredt værktøj i kampen mod fødevaresvindel og -forurening. Det viser et studie fra DTU Fødevareinstituttet.

23/08-16 - Pressemeddelelse

WHO anerkender DTU Fødevareinstituttets helgenomforskning

DTU Fødevareinstituttet er udnævnt som Verdenssundhedsorganisationens, WHO's, første samarbejdscenter for genomics. Derved anerkender WHO instituttets pionerarbejde indenfor forskning i brugen af helgenomsekventering - en teknologi til at afdække mikroorganismers totale DNA-profil på én gang. Gennem samarbejdet skal instituttet blandt andet være med til at bane vejen for, at teknologien kan blive rullet ud i udviklingslande som et værktøj til at overvåge og bekæmpe fødevarebårne sygdomsudbrud.

18/08-16 - Pressemeddelelse

Ny europæisk antibiotikaanbefaling med dansk fingeraftryk

Dansk input har bidraget til en anbefaling om, at landbruget i EU skal mere end halvere brugen af antibiotikapræparater indeholdende colistin, som er den sidste mulighed for at behandle visse sygdomme i mennesker. En ekspert fra DTU Fødevareinstituttet har deltaget i arbejdsgruppen under det Europæiske Lægemiddelagentur, som har udfærdiget anbefalingen med afsæt i den nyeste viden om colistinresistens.



Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater