Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
14/04-16 - Pressemeddelelse

Helt fint at stege i planteolie

Der er ikke videnskabeligt belæg for, at folk skal gå udenom koldpressede olier som fx jomfruolivenolie, når de steger mad derhjemme. Det viser en undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet af den effekt, som stegetid og -temperatur har på fedtsyresammensætningen i og harskning af forskellige spiseolier.

12/04-16 - Pressemeddelelse

Ny metode til at bestemme fødevarers indhold af uorganisk arsen

En ny europæisk metode til at analysere fødevarers indhold af uorganisk arsen er udviklet på DTU Fødevareinstituttet. Uorganisk arsen er ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, kræftfremkaldende, og præcise målinger er nødvendige for at tjekke, om mængden af stoffet i forskellige fødevarer holder sig under de europæiske grænseværdier, der er sat for at beskytte forbrugere.

04/04-16 - Pressemeddelelse

Internationalt symposium serverer den nyeste viden om tang

Den nyeste viden om tang vil være på programmet, når forskere og erhvervsfolk mødes til det 22. internationale tangsymposium den 19.-24. juni 2016 i København. Oplægsholdere fra hele verden vil bl.a. tale om tangs sundhedsfremmende bioaktive stoffer, risikovurdering af eventuelle sundhedsskadelige stoffer og de mest optimale metoder til at dyrke og høste tang. DTU Fødevareinstituttet er vært for symposiet, som er arrangeret i samarbejde med Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og tangindustrien.

31/03-16 - Pressemeddelelse

Helhedsvurdering: Hvor sundt er det du spiser?

Det vi spiser påvirker vores helbred, men i hvilket omfang en specifik fødevare er god eller dårlig er ofte svært at afgøre. Der er imidlertid udviklet metoder til videnskabeligt at vurdere fødevarers sundhedsmæssige nettogevinst. DTU Fødevareinstituttet forsker i, hvordan sådanne helhedsvurderinger kan udvikles og optimeres.

29/03-16 - Pressemeddelelse

Viden om bakteriers oprindelse og spredning kan forebygge sygdomme

Salmonella Typhimurium DT104 er en aggressiv type bakterie, der er særlig problematisk, fordi den har udviklet resistens overfor en række antibiotika og haft evne til hurtigt at sprede sig globalt. Ved hjælp af ny teknologi er det lykkedes forskere fra DTU Fødevareinstituttet at spore bakterien tilbage til dens oprindelse og afdække, hvornår den udviklede resistens. Teknologien kan sandsynligvis bruges til at overvåge nye bakterievarianter, forebygge og ikke mindst forstå infektionssygdomme.

16/03-16 - Pressemeddelelse

Spildevand skal bruges til at forebygge infektionssygdomme

Spildevandsprøver fra hele verden strømmer ind på DTU Fødevareinstituttet for at afsløre, hvor mange sygdomsfremkaldende mikroorganismer og antibiotikaresistente bakterier verdens befolkning har i kroppen. Det er essensen i et projekt, som skal bidrage til at udvikle et overvågningssystem, der kan bruges til at afsløre og forebygge infektionssygdomme og give vigtig information i kampen mod resistente bakterier, virus og parasitter. Projektet gennemføres i samarbejde med Verdenssundhedsorganisationen, WHO.

08/03-16 - Pressemeddelelse

Mange danskere tager kosttilskud, selvom få har brug for dem

Seks ud af ti danskere bruger et kosttilskud, selvom størstedelen får tilstrækkelige mængder af langt de fleste vitaminer og mineraler fra kosten alene. For mange er brugen af kosttilskuddene unødvendig, men for nogle kan den føre til for høje indtag af vitaminer og mineraler. Det viser en ny analyse fra DTU Fødevareinstituttet.

03/03-16 - Pressemeddelelse

Rødt eller forarbejdet kød er tit på menuen

Danmark er en nation af kødspisere. I løbet af en uge er rødt eller forarbejdet kød på langt de fleste danskeres menu. Hvor meget vi spiser, og den livstil, der går hånd i hånd med et lille eller stort kødindtag, er der dog stor forskel på, viser en opgørelse af kødets rolle i danskernes kost og livsstil fra DTU Fødevareinstituttet.

01/03-16 - Pressemeddelelse

Prisen for kantiners omlægning til økologi

Kantiner, der laver en økologisk omlægning, kan finansiere de højere priser på økologiske råvarer ved at reducere mængden af madspild. Det viser en ny undersøgelse, som DTU Fødevareinstituttet og Københavns Universitets Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi har foretaget for Fødevarestyrelsen i forbindelse med to rådhuskantiners omlægning til økologi.

11/02-16 - Pressemeddelelse

Overgangskost bestemmer småbørns tarmbakterier

Det er overgangen til at spise familiens mad og ikke moderens vægt, som har størst betydning for sammensætningen af tarmbakterier hos børn i ni-måneders alderen. Det viser et studie fra DTU Fødevareinstituttet og Københavns Universitet. Viden om, hvordan tarmens bakteriesammensætning etableres i den tidlige barndom, kan være med til at belyse dens betydning for sygdomme senere i livet.

04/02-16 - Pressemeddelelse

Amish-folk bevæger sig dobbelt så meget som voksne danskere

Voksne danskere bevæger sig generelt mere end amerikanerne men mindre end australierne - og væsentligt mindre end amish-folk i Canada. Det viser en sammenligning af forskellige befolkningers aktivitetsniveau fra DTU Fødevareinstituttet.

03/02-16 - Pressemeddelelse

Tang skal dyrkes i stor skala til brug i fødevarer og hudcremer

Mens landbrugsjorden er ved at være fyldt, er der gode muligheder for at dyrke flere afgrøder i havene. Mange arter tang er meget næringsholdige, og flere af algernes bioaktive stoffer kan med fordel benyttes i forbindelse med fremstilling af fødevarer og kosmetik. DTU Fødevareinstituttet deltager i et forskningsprojekt finansieret af Innovationsfonden, hvor danske og internationale eksperter vil dyrke tang og udvinde dets bioaktive stoffer på en klimarigtig måde.

01/02-16 - Pressemeddelelse

Lær hvordan One Health bidrager til en sundere verden

Kursister fra hele verden kommer til sommer til Danmark for at lære, hvordan One Health konceptet bruges til at løse problemer, der har betydning for sundhed og velfærd for mennesker, dyr og miljø. Eksperter fra DTU og Københavns Universitet er undervisere på sommerskolen, og forelæsere udefra vil give et globalt perspektiv på emnet.

29/01-16 - Pressemeddelelse

Danske kvinder bevæger sig mindre

Hver tredje dansker kan betegnes som fysisk inaktive, viser tal fra Den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet fra DTU Fødevareinstituttet. Det skyldes især et fald i danske kvinders aktivitetsniveau. Flere kvinder bevæger sig mindre end anbefalet, mens færre kan betegnes som aktive eller meget aktive.

18/01-16 - Pressemeddelelse

Globale tal for sygdomsbyrden fra fødevarer

Hvert år bliver hver tiende verdensborger syg af den mad, de spiser, og 420.000 dør som følge heraf. Det viser en rapport fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, som afdækker sygdomsbyrden ved fødevareoverførte sygdomme på globalt plan. Forskere fra DTU Fødevareinstituttet har bidraget væsentligt til arbejdet.

11/01-16 - Pressemeddelelse

Slankemidler med hindbærketon kan være skadelige

Hvis julen har gjort bukselinningen lidt for stram, og et slankemiddel virker fristende i et forsøg på at genvinde figuren, råder forskere fra DTU Fødevareinstituttet til at være forsigtig med at købe produkter på nettet, der indeholder hindbærketon. Kun ganske få undersøgelser har vurderet hindbærketons sikkerhed. En ny undersøgelse fra forskerne peger på, at stoffet kan have adskillige skadelige effekter.

06/01-16 - Pressemeddelelse

Sådan sørger du for sund mad på offentlige institutioner

Hvordan sammensætter man den sundeste menu for vuggestuebørn, plejehjemsbeboere eller sygehuspatienter? Og hvad nu, hvis menuen skal dække alle måltiderne på en døgninstitution? De spørgsmål og mange flere besvarer en ny, opdateret udgave af bogen "Anbefalinger for den danske institutionskost", som Fødevarestyrelsen, Sundhedsstyrelsen og DTU Fødevareinstituttet står bag.

10/12-15 - Pressemeddelelse

Ny og forbedret adgang til danske fødevaredata

DTU Fødevareinstituttet har lanceret en ny database for fødevaredata i Danmark. Fødevaredata, som databasen kaldes, er en mobilvenlig afløser for Fødevaredatabanken. Den indeholder opdaterede oplysninger om forskellige fødevarers indhold af næringsstoffer, omfatter flere fødevarer end tidligere og giver brugere af databasen nye søgemuligheder.

09/12-15 - Pressemeddelelse

Forskning skal lukke huller i viden om sygdomsbyrden

Den officielle statistik over fødevareoverførte sygdomme viser kun toppen af isbjerget, fordi kun få mennesker går til lægen, når de bliver syge af noget, de har spist. Forskere fra DTU Fødevareinstituttet arbejder på at beregne den reelle sygdomsbyrde bl.a. ved at korrigere for underrapportering og underdiagnostisering. Resultaterne giver myndigheder og politikere et solidt videnskabeligt grundlag til at prioritere tiltag, der kan øge fødevaresikkerheden.

03/12-15 - Pressemeddelelse

Ny teknologi sporer hurtigt nyt resistensgen

Et nyt resistensgen er fundet i colibakterier blandt grise, kyllingekød og mennesker i Kina. Bakterier med samme resistensgen er nu også fundet i Danmark, viser en ny dansk undersøgelse. DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut har meget hurtigt kunne skabe et overblik over situationen i Danmark, fordi mange bakterier har fået deres DNA-profil kortlagt ved hjælp af helgenomsekventering.



Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater