26/09-19
-
Pressemeddelelse
Ny opdatering af energimærkningen
Den 26. september 2019 bliver energimærkerne opdateret. Det gør de, fordi varme- og varmtvandsløsninger er blevet mere energieffektive, hvorfor et behov for en opdateret skala på energimærkerne er opstået. Skalaen bliver udvidet fra A++ til A+++ og E, F samt G fjernes. Det betyder, at skalaen nu kommer til at gå fra A+++ til D. Dette gælder dog ikke for Systemmærket, som fortsætter med at gå fra A+++ til G. De nye og opdaterede energimærker vil fremgå på produkter samt i produktdatablade.