Konica Minoltas nye, kompakte alt-i-én laserprintere, pagepro 1480MF og pagepro 1490MF, passer perfekt til hjemmekontoret og mindre virksomheder. Laserprinterne har en produktionshastighed på 20 sider/min. i sort/hvid og scanner i farve. pagepro 1490MF har desuden en fleksibel faxfunktion. Laserprinterne fås til en overkommelig pris og er økonomiske i drift. Brugerne kan udskrive udkast og interne dokumenter i eco-mode og spare op til 40 % toner.
Fra 18. til 25. maj 2010 præsenterer Konica Minolta sine professionelle printløsninger for in-house trykkerier, trykkerier og grafiske designere på IPEX i Birmingham. IPEX er verdens største grafiske messe i den engelsksprogede verden inden for print, publicering og medier. Konica Minoltas slogan på IPEX er "Expect impact". Besøgende kan bl.a. opleve virksomhedens produktlinje og få indblik i de helt nye innovationer såsom det helt nye produktionssystem bizhub PRESS C8000. Det er også muligt at træffe to danske eksperter på området.
Konica Minoltas produktlinje er blevet hædret med 10 BERTL Readers' Choice Awards 2010, herunder den højeste udmærkelse inden for farve produktlinjen. Det uafhængige testlaboratorium BERTL gennemførte den globale undersøgelse for sjette år i træk. I undersøgelsen vurderer indkøbere, slutbrugere og forhandlere, hvordan forskellige producenter håndterer vigtige emner som bl.a. brugervenlighed, pålidelighed, billedkvalitet og miljøvenlighed. Konica Minolta blev vurderet positivt på tværs af hele deres produktlinje, lige fra laserprintere (magicolor og pagepro) til multifunktionsprintere (bizhub og bizhub PRO).
Så er der godt nyt til danske spilentusiaster. 3Mobil-TV bliver nu beriget med kanalen Pixel.tv, der byder på de bedste anmeldelser, nyheder og events fra gaming-universet samt værterne Oliver Bjerrehus og Thomas Bense fra Go' Morgen Danmark.