Et nyt strategisk forskningscenter ledet af Aalborg Universitet skal udvikle billigere elektroniske apparater og mere effektive systemer, som fremskynder overgangen til vedvarende energikilder. Det Strategiske Forskningsråd har netop bevilget 40 millioner kroner til centret, og med støtte fra Det Obelske Familiefond og medfinansiering fra danske og internationale virksomheder og universiteter bliver den samlede satsning på over 90 millioner kroner.