12/05-15
-
Pressemeddelelse
Omdiskuteret træskulptur på auktion
Mange har lagt mærke til den, når de er kørt fra færgelejet i Kolby Kås på Samsø. Og mange har budt ind på at købe den. Men hidtil har kunstneren Ole Frimand ikke ønsket at sælge. Nu sættes den på auktion: træskulpturen, som har været genstand for lokal diskussion og omtale i landsdækkende medier.
Ole Frimand er oprindeligt smed, men allerede som lærling kastede han sin kærlighed på skulpturen som udtryksform. Frokostpauserne blev udnyttet til at forme skulpturer, som hver især indbragte det samme som en ugeløn, hvilket for den unge lærling var 30 kroner. Efter en mellemstation som keramiker, hvor Frimand selv fremstillede møbler til sit værksted ud af affald fra en nærliggende byggeplads, blev han træt af våde fingre og gik for alvor i gang med at gøre træet til sin levevej. Hovedparten af de efterhånden 1100 træmøbler blev solgt, og snart voksede skulpturer støt og roligt ud af elmesyge træer, og de er gennem årene blevet udstillet op til vejen foran Frimands hus ved Kolby Kås.
Men ikke alle har været begejstret for skulpturerne, hvoraf nogle forestiller frodige kvinder og mennesker i ømme favntag. Enkelte har endda ment, at de var usædelige og trafikforstyrrende, og skulpturerne har indbragt Frimand både politianmeldelse og stævning for æreskrænkelse. Ingen af anklagerne har dog ført til dom - kun voksende interesse for skulpturerne. Således har Frimands udendørsudstilling i mange år været udflugtsmål for turister på Samsø, og skulpturerne har solgt sig selv, som Frimand udtrykker det.
Nogle af figurerne, herunder den meget omdiskuterede skulptur "Røv med ører", har han dog ikke villet sælge. Men det sker nu. Sammen med andre træskulpturer og emner udbydes figuren på auktion via Campen Auktioner.
Et kort video-portræt af Ole Frimand kan ses på YouTube:
https://www.youtube.com/watch?v=AoRjeFS0iSM
Praktiske oplysninger
Auktionshus: Campen Auktioner A/S
Webadresse: www.campenauktioner.dk
E-mail: mail@campenauktioner.dk
Administration: Sara Osman, 45 25 77 55 00, sos@campenauktioner.dk
Information tysk: Morten Wresnak, 45 22 53 98 78, mw@campenauktioner.dk
Information engelsk: Anders Skovfoged, 45 22 63 79 00, as@campenauktioner.dk
Information engelsk: Annette Kjaer, 45 22 543 543, pr@campenauktioner.dk
Campen Auktioner A/S: Netauktion katolog nr. 296: Kunst, skulpturer, møbler
Relevant information
Link til netauktionen
https://campenauktioner.hibid.com/catalog/58190/296-net--kunst--skulpturer--m-bler-and-b-de--sams--?tab=0
Link til film om kunstneren Ole Frimand
https://www.youtube.com/watch?v=AoRjeFS0iSM
Link til kunstner Ole Frimand hjemmeside
http://www.olefrimand.dk
Artikel
Artikel
Artikel
Artikel
Artikel
Artikel
Artikel - Støt dog Samsølinien
Artikel
Postkort
Artikel
Brochure - bagside
Artikel - Gammelt tema i nyt træ
Artikel - 10 meter kærlighed
Artikel - En naver kom forbi
Artikel - "Røv med ører"
Artikel - Skulptur meldt til politiet - BT
Brev fra politimester i Odder - bagsiden
Brev fra politimester i Odder - forsiden
Artikel - Skulptør meldt til politiet
Kopi - JP - kunststøtte m. lykkeønskning
Artikel - Paragraffer i straffeloven - Samsø avis
Artikel - Oplæg til underholdende retsag - Samsø avis
En skabers værk - bagside
En skabers værk - forside
Artikel - Skulptur for retten - JP
Firma
Campen Auktioners eftf. A/S
Myntevej 2
8920 Randers NV,
Danmark
+45 22 71 55 55
+45 22 543 543
http://campenauktioner.dk