Danske forskningsinstitutioner har vendt udviklingen. I 2010 var der markante stigninger på indtjening og antal af licens-, salgs- og optionsaftaler og spinout-virksomheder.
Uroen i Mellemøsten betyder, at nogle af verdens førende forskere på energiområdet næste år samles i Danmark i stedet for Egypten til en stor konference om teknologi til vedvarende energiproduktion og fremtidens intelligente elnet.
Ny forskning i bestemte cellers rolle kan være med til at forklare årsagen til migræneanfald og revolutionere behandling af hovedpinen. Kvindelig stjerneforsker på Aalborg Universitet får en millionbevilling til at forfølge målet i samarbejde med canadiske forskere.
Repræsentanter fra landets medier inviteres hermed til den årlige EliteForsk-prisuddeling, hvor HKH Kronprins Frederik og videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen overrækker priser til fem af Danmarks dygtigste forskere.
Et nyt strategisk forskningscenter ledet af Aalborg Universitet skal udvikle billigere elektroniske apparater og mere effektive systemer, som fremskynder overgangen til vedvarende energikilder. Det Strategiske Forskningsråd har netop bevilget 40 millioner kroner til centret, og med støtte fra Det Obelske Familiefond og medfinansiering fra danske og internationale virksomheder og universiteter bliver den samlede satsning på over 90 millioner kroner.
Europas største forskningsfestival skal i sommeren 2014 foregå i København. Det arbejder Danmark hårdt for og afleverer til januar en ansøgning, som skal sikre, at op imod 5.000 forskere, virksomheder, institutioner og andre kan deltage i Euroscience Open Forum (ESOF) på dansk jord.
Forskere fra Danmarks Grundforskningsfonds "Centre for mRNP Biogenesis and Metabolism" ved Aarhus Universitet har fundet en mekanisme, hvorigennem start- og slutpunktet af et gen kommunikerer, hvilket fører til en mere effektiv genekspressionsproces. Undersøgelsen øger indsigten i de grundlæggende mekanismer, som driver og styrer genekspressionen i menneskeceller - en indsigt der er afgørende for at forstå og bekæmpe de genetiske sygdomme mennesker rammes af.
For første gang er der nu gennemført en samlet kortlægning af dansk lægemiddelforskning. Den viser, at den danske forskning på området er i den absolutte verdensklasse.
Inspiration fra internettet kan gøre fremtidens elnet smartere og mere bæredygtigt, men der bliver kamp om at være med til at udvikle de nødvendige teknologier. Det viser en workshop om udfordringer og tværfaglige perspektiver ved såkaldte "smart grids", som mandag blev et velbesøgt tilløbsstykke på Aalborg Universitet med over 100 deltagere.
Natrium-kaliumpumpen er essentiel for alt dyreliv, og den er målet for nogle af de ældst kendte lægemidler. Men selvom pumpen har været kendt og undersøgt i mere end 50 år, har en gruppe danske forskere netop opdaget nyt om dens helt basale mekanisme. Denne mekanisme er yderst vigtig, for hvis den forstyrres kan det give de neurologiske sygdomme migræne og spastisk lammelse (dystonisk parkinsonisme). Resultaterne åbner op for ny forskning i en af de mest grundlæggende cellulære mekanismer, og de giver ny indsigt, som kan vise sig værdifuld for langsigtede forsøg på at forstå og bekæmpe neurologiske sygdomme.
- Vi fortsætter de stigende investeringer i forskning og udvikling i 2011, som blev indledt med den første udmøntning af globaliseringspuljen i 2007. Næste år vil de offentlige forskningsbevillinger stige til 19,3 mia. kr. mod 18,4 mia. kr. i år, siger videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen.
Den del af et væv, som ligger omkring cellerne, kaldes den ekstracellulære matrix. Man har tidligere troet, at denne matrix bare var en passiv struktur, som mekanisk fastholdt cellerne i den korrekte placering. Men de seneste årtiers forskning har vist, at det ikke er tilfældet. Dette underbygges af nye forskningsresultater fra en gruppe forskere ved Aarhus Universitet. En større forståelse for reaktionerne i matrixen kan på sigt have betydning for, hvordan forskellige sygdomme, som involverer fx betændelse, kan behandles.
I år har over 37.000 indsendt digitale ansøgninger til landets videregående uddannelser. Det er mere end en fordobling i forhold til sidste år, hvor tallet var 14.181. Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen glæder sig over, at unge i så stor grad har taget digital selvbetjening til sig.