19/07-16
-
Pressemeddelelse
EF Sprogrejser og Splay har overtrådt markedsføringsloven
Forbrugerombudsmanden indskærper reglerne om markering af reklame over for EF Sprogrejser, Splay og en kendt, ung videoblogger. Det fremgår ikke tydeligt af bloggerens videoer på YouTube, at de er reklame for EF Sprogrejser, og det er en skærpende omstændighed, at videoerne også henvender sig til børn og unge.